Hver familie opdager på et tidspunkt, at børn ikke kommer med et færdigt sproginstallationsprogram.
Nogle forældre jubler begejstret over et klart ”mor” allerede før barnet fylder ét år, mens andre stadig desperat venter på mere end ”baba” ved toårs-alderen.
Sandheden er, at børns evne til at lære at tale er omtrent lige så forudsigelig som vejret i Danmark: Man ved aldrig helt, hvad der kommer – eller hvornår.
Rainer Beck, der er ekspert i tale- og høreproblemer hos børn på Universitetshospitalet Freiburg, maner forældres bekymringer i jorden med en beroligende forklaring: ”Vi er genetisk udstyret med forskellige talenter, og det gælder også sproget. Nogle børn jonglerer med ord, som var de små sproglige cirkusartister, mens andre kæmper lidt mere med at få ordene frem,” fortæller han til Tagesschau.
Vigtigt at holde øje med særlig milepæl
Men hvornår bør man som forælder for alvor bekymre sig om sit barns sprogudvikling? Rainer Beck peger på en vigtig sproglig milepæl: Når barnet kan cirka 50 ord, begynder der ofte en sproglig eksplosion.
”Pludselig vælter det ud med ord, og ’Mama bold’ bliver hurtigt til mere komplekse konstruktioner. Når det sker, er alt som regel på rette vej,” forklarer han.
Ikke alle børn når dog denne milepæl inden toårsalderen.
Omkring 15 procent af børnene kaldes ”sen-talere”. Disse små peger og gestikulerer ivrigt, men er sparsomme med ordene. Men bare rolig: Langt de fleste indhenter deres jævnaldrende senest ved treårs-alderen.
For nogle børn er udfordringerne dog mere komplekse, og de udvikler en egentlig sproglidelse.
Cirka otte procent af førskolebørn oplever sproglige udfordringer, hvor ordene bliver rodede, grammatikken halter, eller enkelte lyde konsekvent forsvinder – som når ”søster” konsekvent bliver til ”søder”.
Skærmtid spiller en stor rolle
Og så er der skærmtid. Den moderne fjende nummer ét i kampen for ordforrådet.
Beck anbefaler en begrænsning af skærmtiden til en halv time dagligt for børn under tre år. Studier viser nemlig klart, at for meget iPad-tid betyder færre samtaler mellem børn og voksne – og dermed færre chancer for sproglig udvikling.
Til sidst minder Beck dog om, at forældrene skal tage en dyb indånding: Sprog kommer i forskellige hastigheder, og børn har trods alt en fantastisk evne til at overraske – både sprogligt og på andre områder.
