Selvom der er generel enighed om, at det, at få nye borgere (med flygtningebaggrund) i beskæftigelse er vejen til integration, så er vejen til arbejdsmarkedet ofte lang. Der er mange faktorer der spiller ind; hvilke kvalifikationer har borgeren? Hvor godt snakker borgeren dansk? Hvilke opkvalificeringer er nødvendige og hvilke virksomheder kan tilbyde en praktikplads eller en ansættelse? Ofte er der fokus på hurtigst muligt at få nye borgere i job, hvilket ofte leder til lavkvalifikationsjobs. Men denne type jobs er usikre og dårligt betalt. Undersøgelser fra Danmark og Norge viser, at der er stor risiko for at borgeren mister jobbet igen efter nogle år.
Hvad nu hvis nye borgere kunne finde beskæftigelse inden for en branche, hvor opkvalificeringen til et stabilt, fremtidssikret og vellønnet job ikke tager flere års uddannelse? Hvor man ikke nødvendigvis behøver at snakke dansk for at blive ansat? Og hvor arbejdsgiverne ligefrem skriger efter kvalificeret arbejdskraft? Det findes ikke tænker du måske? Men jo, dette er muligt i it-branchen. Derfor burde den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i kommunerne kigge mod jobmulighederne i it-branchen.
Integrationsindsatsen og den oversete mulighed i it-branchen
It-branchen mangler kvalificeret arbejdskraft for at kunne vokse og konkurrere på internationalt plan.
“Knap hver tredje it-virksomhed har måttet opgive at besætte stillinger og i runde tal mangler der pt. 3.000 it-folk – og om få år forventes tallet at være dobbelt så stort”, ifølge brancheorganisationen It-Branchen. Mange tænker måske at dette drejer sig om mangel på højtuddannet it-specialister, men det er kun den halve sandhed.
Der hvor it-branchen bliver interessant i forhold til den beskæftigelsesrettede integrationsindsats, er når vi kigger på de mange mennesker, der arbejder i it-branchen, som er helt eller delvist selvlærte/autodidakte. Blandt webudviklere har to ud af tre ikke en formel uddannelse, de har selv tillært sig de programmeringskompetencer, som der er efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet. Derfor kan man altså tale om, at der er efterspørgsel på “ufaglært” (selvlært) arbejdskraft i it-branchen, hvor arbejdsgiveren ansætter på baggrund af reelle kompetencer, og ikke på baggrund af et bestemt uddannelsesbevis.
En typisk webudvikler har et stabilt, relativt fremtidssikret og vellønnet job, hvor arbejdssproget ofte er engelsk. Nogle anser webudviklere for at være fremtidens arbejderklasse, der vil tage over for de manuelle job, som vi ser forsvinde som følge af digitalisering og automatisering. En undersøgelse viser, at webudviklere, på linje med ingeniører, er de mest efterspurgte professioner lige nu.
It-branchen er kendt for at have en overvægt af mænd blandt de ansatte, men branchen begynder at blive bevidst om, at der er behov for større diversitet blandt de ansatte. Dette betyder, at der er et voksende fokus på at få flere kvinder ind i it-branchen, men diversiteten kan også handle om mere etnisk og kulturel diversitet på arbejdspladsen.
HackYourFutures ambition om win-win-win i integrationsindsatsen
Dette har medvirket til at HackYourFuture har etableret et 6-7 måneders gratis opkvalificeringsforløb, hvor frivillige it-professionelle underviser nye borgere i kodning og programmering. Målet med opkvalificeringsforløbet er, at de studerende (nye borgere) får de rette faglige og sociale kompetencer til at kunne søge webudvikler-jobs direkte eller starte i en praktik med efterfølgende ansættelse, som f.eks. Tester, Quality Assurance Assistant, eller Junior Developer.
Opkvalificeringsforløbet gavner typisk ressourcestærke og motiverede nye borgere, hvis potentiale på det danske arbejdsmarked er i fare for ikke at blive udnyttet til fulde, på grund af sprogbarrierer og manglende uddannelsesbeviser. De nye borgere der finder job som webudviklere bliver ikke kun økonomisk og socialt bedre stillet nu og i fremtiden, de er også med til at gavne udviklingen i it-branchen og tilfører samfundet værdi i det hele taget. Det er det som HackYourFuture anser som en win-win-win i integrationsindsatsen.
Hvis vi giver plads til de langsigtede perspektiver, så er 6-7 måneders opkvalificering godt givet ud, når nye borgere bliver ansat som webudviklere og dermed er med til at reducere en estimeret udgift for den offentlige pengekasse på 33 milliarder kroner om året de næste mange år (jf. sidste uges rapport fra Finansministeriet).
HackYourFuture står gerne til rådighed for spørgsmål om opkvalificeringsforløbet og it-branchen.
