Af Anne-Dorte Krog, rådmand for Skole og Kulturforvaltningen i Aalborg
Tak til Niels Nygaard for at give blogstafetten videre til mig, som repræsentant for en af Danmarks fem idræts-frikommuner.
Her i Aalborg har vi godt 550 foreninger og cirka halvdelen er idrætsforeninger. Hver anden indbygger deltager i det folkeoplysende foreningsarbejde og foreningerne er derfor et helt centralt omdrejningspunkt for kommunens fritidsliv. Foreningerne er en kæmpe gevinst for Aalborg Kommune - ikke kun fordi et alsidigt foreningsliv gør kommunen til attraktivt sted at bo, men også fordi de fremmer folkesundheden, styrker det sociale liv og løfter et stort socialt ansvar i lokalområderne.
Jeg har dyb respekt for de frivillige ildsjæle, som er foreningernes livsnerve og drivkraft. Jeg beundrer eksempelvis de frivillige fodboldtrænere, som år efter år og i al slags vejr dukker op til træning, uden at få en krone for det. Jeg beundrer spejderlederne, som bruger weekender og ferier på at tage med ulveungerne på lejrtur og jeg beundrer de frivillige, som engagerer sig i lektiecafeer for at hjælpe andre folks børn med at klare lektierne. Jeg anerkender det kæmpe ansvar de frivillige påtager sig og påskønner den værdi, det skaber for vort samfund.
Ikke en besværlig modspiller
Vi skal værne om de frivillige. Derfor skal vi som kommune være bevidste om vores dialog med de frivillige. Vi skal sørge for, at vi ikke kvæler deres engagement med unødvendige bureaukratiske regler og procedurer. Nej, de frivillige skal opleve kommunen som en aktiv medspiller, der skaber muligheder og ikke som en besværlig modspiller, der spænder ben for virkelysten.
Det er grunden til, at vi har takket ja til Danmarks Idrætsforbunds tilbud om at blive idræts-frikommune. Her samarbejder vi med Danmarks Idrætsforbund om at undersøge, hvordan vi kan gøre dagligdagen nemmere for vores foreninger. Vi er stolte over, at foreningerne generelt oplever, at de får en rigtig god betjening og service af kommunen. Læs mere om undersøgelsen.
Men vi kan gøre det endnu bedre. Vi kan blandt andet blive bedre til at udnytte vores nyhedsbreve til at styrke dialogen mellem kommunen og foreningerne. Vi er også blevet opmærksomme på, at mange foreninger efterspørger praktisk hjælp til at finde rundt i tilskuds- og fondsjunglen. Det vil vi straks tage fat på.
Frivillige i folkeskolen
Den nye folkeskolereform åbner mulighed for, at vi i højere grad kan inddrage foreningerne i skoledagen. Blandt forligspartierne er der er en forventning om, at det frivillige foreningsliv bør bidrage til undervisningen. Her vil jeg gerne understrege, at det lige som alt andet på foreningsområdet, bør ske ad frivillighedens vej. Vores erfaringer viser nemlig, at det kun kan lade sig gøre, hvis samarbejdet er til fordel for begge parter.
Der er store perspektiver i at styrke samarbejdet mellem skolen og foreningerne i skolens lokalområde. Først og fremmest kan foreningerne give skolerne et spændende indspark til skoledagen og få en unik mulighed for at markedsføre sig i lokalområdet. Det kan eksempelvis være en spejdergruppe, tennisklub eller en rollespilsforening, som i en periode bidrager til undervisningen og derved giver alle elever mulighed for at prøve kræfter med netop deres aktivitet. Det vil være en fordel for skolen, som får mulighed for at udvide tilbuddet til eleverne og en fordel for foreningerne, som forhåbentlig får en masse nye medlemmer. Netop samspillet mellem foreninger, skoler og institutioner prioriterer vi højt. Derfor har vi en såkaldt Playmaker, der blandt andet arbejder på at skabe samarbejder og synergier mellem skoler og lokale foreninger. Læs mere på www.playmaker.dk
Skolens personale og de frivillige kan også lære af hinanden. De frivillige kommer med stort engagement og særlige kompetencer inden for deres eget felt og kan derfor inspirere lærerne og pædagogerne. Omvendt kan det pædagogiske personale sikkert lære de frivillige nogle pædagogiske greb og undervisningsmetoder.
Spørgsmålet er om skolereformen udfordrer den klassiske frivillighedstænkning, når de frivillige bliver inddraget i undervisningen, som jo traditionelt har været det offentliges anliggende. Måske kan man sige skolereformen flytter grænsen mellem velfærdssamfundet og civilsamfundet.
Stafetten går til Dansk Ungdoms Fællesråd
Jeg giver blogstafetten videre til Dansk Ungdoms Fællesråd og håber, at de vil være med til at kaste lys over følgende spørgsmål, som vi må forholde os til i de kommende år.
- Hvilke krav kan kommunerne stille til de frivillige, som jo i sagens natur stiller deres kompetencer frivilligt til rådighed?
- Kan vi forvente, at foreningerne ud fra en klassisk frivillighedstænkning kan bidrage til undervisningen, som jo ligger inden for almindelig arbejdstid?
- Hvilke krav stiller de længere skoledage med øget fokus på fritidsakitiviteter til de tilbud, som foreningerne har på hylderne?
- Hvordan undgår vi, at skolernes øgede fokus på motion og bevægelse skaber øget kamp om faciliteterne og stjæler medlemmer fra foreningerne?