Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Alle bør lufte ud i vinterhalvåret: Så mange gør det faktisk ifølge ny undersøgelse

Hus og have

08/10/2024 10:15

J. Bøgen

De våde, fugtige og ikke mindst kolde måneder i vinterhalvåret er på vej, og det kan få danskerne til at opleve problemer med indeklimaet, hvor særligt fugt og skimmelsvamp kan blive en udfordring.

Fugt og skimmelsvamp truer danskernes indeklima i vintermånederne

I sommerhalvåret står vinduerne åbne, den friske og lune luft strømmer ind de danske hjem, og vasketøjet tørrer udendørs. Men den tid er ved at være forbi, og efteråret og vinteren får danskerne til at lukke vinduerne for at holde på varmen, mens vasketøjet kommer indenfor igen. Det sætter indeklimaet på prøve.  

I en ny undersøgelse svarer henholdsvis 15 procent og 14 procent af danskerne, at de har haft problemer med fugt, skimmelsvamp eller høj luftfugtighed. Alt sammen noget som bidrager negativt til indeklimaet.  

Undersøgelsen er lavet af YouGov for Gjensidige og NRGi.  

Ifølge byggesagkyndig og energikonsulent i NRGi Bo Halm Andersen er indeklimaet vigtig at tænke over i vintermånederne, for hvis det glipper, kan det have omfattende konsekvenser, forklarer han.  

"Det er vigtigt at lufte ud - også i vinterhalvåret. Manglende udluftning kan føre til kondens og fugt, som kan skade boligen og ødelægge indeklimaet i hjemmet. Det kan fx vise sig som fugt omkring vinduer og få tapet til at løsne sig fra væggene. Det er skader, der efterfølgende kræver reparation eller udskiftning. I værste fald kan det resultere i skimmelsvamp i boligen, og hvis der ikke bliver taget hånd om det, kan det betyde, at du står over for omfattende udbedringer og renovering."

Alle bør gøre det

I undersøgelsen fra YouGov svarer tre ud af fire danskere, at de tænker over at lufte ud i deres hjem, og det er et godt tegn, lyder det fra skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen. Ifølge hende bør alle nemlig gøre sig klar over, hvilke forebyggende tiltag der kan være med til at sikre, at man undgår helbredsmæssige udfordringer eller skader på sin bolig, der kræver udbedring: 

"Vi ved, at eksempelvis skimmelskader kan være drilske og svære at udbedre, og derfor er det også vigtigt for os, at folk er opmærksomme på, hvordan de bedst muligt undgår for meget fugt i hjemmet. Selvom det kan være træls i de kolde vintermåneder, er fx udluftning et nemt og godt greb, ligesom at tørre tøj i rum med udluftning er det. Det er små ting, der kan være med til at gøre forskellen på, om du kommer til at opleve problemer med fugt eller ej,” siger hun.   

Det viste undersøgelsen

Har du oplevet følgende problemer i din bolig inden for de seneste tre år? Du kan markere flere svar.

Nej, ingen problemer - 42 procent

Ubehagelig temperatur (for varmt eller for koldt) - 25 procent

Støj (f.eks. naboer, trafik, byliv mm.) - 20 procent

Fugt eller skimmelsvamp - 15 procent

Høj luftfugtighed - 14 procent

Træk eller kulde -14 procent

Dårlig luftkvalitet (f.eks. støv eller lugte) - 13 procent

Dårlig ventilation - 11 procent

Ved ikke - 4 procent

Problemer med radon - 2 procent 

Gør du noget aktivt for at forbedre indeklimaet i din bolig? Du kan markere flere svar.

Ja, jeg lufter ud dagligt - 72 procent 

Ja, jeg gør jævnligt rent i boligen - 52 procent 

Ja, jeg tænder emhætten, hver gang jeg laver mad - 51 procent 

Ja, jeg holder minimum 18 grader i boligen - 29 procent 

Ja, jeg tørrer ikke tøj indenfor, og hvis jeg gør det, er det i badeværelset, hvor der er udsugning - 26 procent 

Ja, jeg har installeret ventilation i boligen - 13 procent 

Jeg har købt en luftrenser - 5 procent

Andet - 3 procent 

Jeg gør ikke noget aktivt for at forbedre indeklimaet - 10 procent 

Ved ikke - 3 procent 

Undersøgelsen er foretaget blandt 1022 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © YouGov for Gjensidige og NRGi i september 2024.  

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.