Danskerne foretrækker tøjvask, når det kommer til huslige pligter, og danske forældre er exceptionelt villige til at hjælpe deres voksne børn med at vaske tøj.
Det slår en undersøgelse foretaget vaskemiddelsproducenten Biotex fast.
Næsten hver fjerde i alderen 18-29 år (23 procent) afslører således, at deres forældre ordner vasketøjet.
Tøjvask er en uundgåelig opgave, og det gælder uanset husstandsstørrelse. Ifølge undersøgelsen vasker næsten ni ud af ti (87 procent) danske husstande tøj hver uge, mens tre ud af fem (60 procent) gør det mere end én gang ugentligt.
Derudover viser undersøgelsen også, at danskerne bruger i gennemsnit 3,5 timer om ugen på tøjvask, og familier med små børn bruger 4,5 timer – inklusive sortering, vask, tømning og ophængning af tøjet.
Vaskemidlets egenskaber er afgørende
Når danskerne skal vælge vaskemiddel, træffer de fleste beslutningen baseret på vaskemidlets egenskaber.
For to ud af fem (39 procent) er effektiv pletfjernelse den vigtigste egenskab, mens hver femte (20%) foretrækker nem dosering. Samtidig anser 14 procent bæredygtighed som det vigtigste parameter.
For næsten to ud af fem danskere (37 procent) er det sværeste ved at vaske tøj at sortere det.
En ud af ti (12 procent) mener, at den sværeste del er at vide, hvor meget vaskemiddel man skal bruge, mens 8 procent mener, at det sværeste er at vælge det rigtige vaskeprogram.
Krisetider har ændret danskernes vaskevaner
Hvad end, det skyldes økonomiske krisetider med høj inflation og galoperende energipriser, eller om det er for at gøre noget godt for klimaet, så vælger mange danskere kun at sætte en fuld vask over og dermed spare energi eller at vaske med en lavere temperatur.
Næsten halvdelen (48 procent) af danskerne sætter kun en fuld vask over, mens mere end to ud af fem (43 procent) vælger en lavere temperatur.
Når det kommer til ansvarlig tøjvask, vælger mange af danskerne ligeledes et kortere program (34 procent), at vaske tøj sjældnere (28 procent) eller at vaske tøj om natten (20 procent).