Der findes to slags mennesker: dem der panikker ved synet af en edderkop – og dem, der (tilsyneladende) tager det roligt.
Uanset hvilken kategori man falder i, kan det ikke nægtes, at edderkopper er noget, man ikke vil have rendende i hjemmet.
I mange kulturer symboliserer edderkoppen tålmodighed, kreativitet og beskyttelse. Dens spind ses som et billede på livets væv – og nogle mener, at et møde med den ottebenede gæst er en opfordring til at finde fokus eller starte på ny.
Det skriver Ouest-France.
Spirituelt eller ej – edderkopper har i hvert fald en grund, når de vælger netop dit hjem.
Fordi du helt uden at vide det har skabt et perfekt edderkoppehotel med trestjernet komfort: masser af bytte (fluer, myg og småinsekter), mørke og rolige kroge samt et lunt og fugtigt indeklima.
Det er næsten for godt til at være sandt for en edderkop.
Får du nok vitaminer i hverdagen?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Gør 'gode gerninger' i hjemmet
De fleste husedderkopper, som vi ser herhjemme, er ganske harmløse og sky. Faktisk gør de dig en tjeneste ved at holde bestanden af generende insekter nede.
Alligevel er det forståeligt, hvis du ikke ønsker dem som bofæller.
Heldigvis findes der fredelige måder at holde dem på afstand: brug æteriske olier som pebermynte eller lavendel, som edderkopper ikke bryder sig om. En blanding af vand og hvid eddike i hjørnerne kan også klare jobbet. Og så hjælper det altid at gøre grundigt rent og forsegle sprækker, hvor de kan snige sig ind.
En enkelt edderkop her og der er ikke en invasion. Men hvis de pludselig begynder at danne klub i hjørnerne, kan det være tid til at se nærmere på fugtproblemer eller rod, som tiltrækker dem.