Foråret byder på grønne træer, fuglesang og solskin, men det er desværre også begyndelsen på flåtsæsonen.
Så snart temperaturen runder fem grader, vågner de små blodsugere op til dåd og lurer i græs, buske og krat, hvorfra de kan springe på mennesker og dyr.
Et flåtbid kan i værste fald føre til alvorlige sygdomme, men heldigvis er der en simpel måde at skræmme dem væk – helt uden at bruge formuer på dyre midler fra hylderne i supermarkedet.
Sådan skriver DS Nabytek.
Hovedingredienserne i den hjemmelavede løsning er noget så tilgængeligt som vand og geranium-olie.
Den skarpe duft fra geraniumplanten er nemlig noget, flåter ikke bryder sig om, og netop derfor fungerer olien perfekt som et naturligt afskrækningsmiddel. Opskriften er let at gå til og kræver ikke andet end en lille sprayflaske:
Hæld cirka 100 ml vand i flasken.
Tilsæt en halv teskefuld geranium olie.
Ryst blandingen grundigt, så olien bliver fordelt jævnt.
Så er du klar til at tage kampen op med flåterne. Inden du går ud i haven eller skal på tur i naturen, sprøjter du blandingen på både overtøj, udsatte hudområder som ankler eller hænder, og gerne på sko og hovedbeklædning. På den måde bliver du mindre attraktiv for flåterne, der i stedet vil søge mod mere indbydende vildt.
Virkningen varer dog ikke evigt.
Geranium-blandingen er mest effektiv i en begrænset periode, så det er en god idé at have sprayflasken med i tasken, hvis du skal være udenfor i længere tid. Giv tøjet et nyt spray, når du har været aktiv et stykke tid, eller hvis du sveder meget – så opretholder du den beskyttende effekt.
Selvfølgelig er det også klogt at give kroppen et grundigt flåttjek, når du kommer hjem. Især ved knæhaser, lyske og armhuler, hvor huden er tynd, og flåterne nemt kan sætte sig. Hvis du opdager en flåt, skal den fjernes forsigtigt med en pincet eller flåtfjerner.