Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Grundvandet stiger: Det gør ønsket om at bo ved vand ikke

Hus og have

22/08/2024 11:28

Maria K.

Flyttebarometer: Hav, sø og fjord er blevet mindre populære naboer, viser stor spørgeundersøgelse

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Grundvandet står lige nu 40 cm højere end for et år siden, og eksperter forudsiger et vådt efterår, der kan skabe bekymring blandt boligejerne. Mange husker også efterårets og vinterens storme, der fik hav og fjorde til at oversvømme bolig- og sommerhuskvarterer.

Det skriver home i en pressemeddelelse.

Nærhed til vand og havudsigt har stadig stor tiltrækningskraft på os. Men de seneste par år er vandet blevet mindre dragende på vores boligdrømme.

Det viser en spørgeundersøgelse fra analysevirksomheden YouGov og ejendomsmæglerkæden Home, der har kørt de seneste fem år med over 10.000 besvarelser.

  • I den nyeste udgave af Home Flyttebarometer for 2024 svarer 19,3 %, at ’Tæt på vandet - hav, fjord, sø mm.’ er blandt deres tre vigtigste ønsker til en boligs beliggenhed.

  • Det er ifølge YouGov signifikant færre end tidligere.

  • Et fald på 5 procentpoint fra den tilsvarende måling i 2021, og det laveste niveau siden 2020, hvor målingen blev lavet første gang.


Homes boligmarkedsanalytiker Henrik Hauthorn Jensen er ikke overrasket over udviklingen.
”Det ville næsten være mærkeligt, hvis ikke udviklingen gik den vej,” siger han.

”Efter de hændelser og oversvømmelser, vi har været vidne til hen over vinteren, med stormflod, storm, sne, regn og stigende grundvand, er flere nu opmærksomme på, at vandet ikke kun er en dragende nabo, men også en risiko, der kan skabe ravage i hjemmet og forårsage store skader på boligen,” uddyber Henrik Hauthorn Jensen.

Bekymringen for vandet ses ved, at flere nu ønsker en bolig, hvor der er ’garanti/sikring mod oversvømmelse’. Det ønske er også steget signifikant – fra 3,2 % i 2023 til 5,8 % i år.

FAKTA: Ønsker at bo/en bolig... Tæt på vandet - hav, fjord, sø mm.

2020 - 20,1%

2021 - 24,4%

2022 - 21,4%

2023 - 22,1%

2024 -19,3%

Total alle målinger: 21,5%

Kilde: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Home. Der er i alt gennemført 2000 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 23. - 28. februar 2024. Samlet set har ca. 10.000 danskere svaret i undersøgelsen over de fem år.

FAKTA: Mange danskere kender allerede til risikoen for vand i og omkring hjemmet

Tilbage i december 2023 svarede 5,4 %, cirka 260.000 personer over 18 år, i en anden måling fra YouGov og Home, at de har oplevet oversvømmelser i deres helårsboliger eller sommerhuse efter forhøjet vandstand eller stormflod.
https://home.dk/bolignyt/pia-paa-vej-260000-danskere-har-foer-haft-oversvoemmelse-efter-forhoejet-vandstand-eller-stormflod/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.