I sidste uge blev Danmark forvandlet til en isklump, og vi blev udsat for tocifrede frostgrader om natten flere steder.
Det betyder også, at sneberedskaberne er i fuld gang med at sprede sne og salt for at gøre vejene farbare, men det er vigtigt også at huske, at vi som enkeltpersoner har et ansvar for at sikre fortove og veje ved vores bolig.
Mange vælger nok at ty til at sprede salt, fordi det er noget, man allerede har ved hånden, men du har måske hørt om, at salt ikke er effektivt, når vi når under visse frostgrader.
Man siger generelt, at hvis det fryser mere end 6-10 grader, mister saltet sin virkning, og så er det grus, der er den bedste løsning.
Men hvorfor virker salt ikke ved de temperaturer?
Den kemiske forklaring
Vand fryser ved 0 grader (sikke en overraskelse ...), men når blandet salt i vandet, bliver frysepunktet sat yderligere ned.
Natriumchlorid, som er det kemiske navn for salt, opløses let i vand, og når det sker, dele saltet sig i frie ioner, som forstyrrer dannelsen af iskrystaller.
Det betyder i lægmandssprog, at vi sænker vandets frysepunkt, så vi skal ned i frostgrader, før det kan blive til is.
Grænsen går imidlertid, som før nævnt, ved 6-10 graders frost, og det skyldes, at salt også har et frysepunkt.
Det er teoretisk muligt at lave en mættet saltopløsning, som først fryser ved 20 graders frost, men vi kommer ikke i nærheden af de saltkoncentrationer, når vi spreder salt på fortove og veje. Derfor kan der altså være isglat, selvom vi har spredt salt.
Det skal du gøre i stedet
Grus smelter ikke isen som sådan, men til gengæld øger det friktionen, når man træder/kører på det glatte underlag. Det betyder, at vi simpelthen står bedre fast,
Gruset ligger sig oven på isen, og derfor danner det denne her friktionsbarriere oven på isen. Det løser altså ikke "sygdommen", men det forhindrer, at "symptomet" bliver for alvorligt.
I Norge spreder man for eksempel ofte grus i stedet for salt, simpelthen fordi det er så koldt hos vores nordiske naboer.