Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Det kan gå ud over dit helbred at tørre tøjet på denne måde

Hus og have

09/09/2024 09:36

J. Bøgen

Der er dog noget, du kan gøre for at mindske risikoen.

Mens vi venter på, at vejret igen tillader, at vi regelmæssigt kan bruge vores tørresnore, er det eneste tilbageværende alternativ at tørre vores tøj indendørs, hvis vi ikke vil bruge penge på at have en tørretumbler kørende.

Det har imidlertid nogle ulemper, som det er værd at have med i overvejelserne.

Luftkvalitetseksperter talte med mediet Hull Live, om farerne ved at have fugtigt tøj indendørs, da fugten fra vasketøjet kan give skimmelsvamp i dit hjem, hvilket både er farligt for dit helbred og det kan være dyrt at reparere skaderne på vægge, lofter og vindueskarme.

I bygninger skyldes skimmelsvamp normalt manglende ventilation og øget luftfugtighed, og det giver liv til svampesporer, der svæver naturligt i både indendørs og udendørs luft.

Det skriver Mirror.

Kan være farligt for svagelige

Selvom svampesporer normalt ikke er et problem for de fleste voksne, kan de være farlige for børn og babyer at indånde, såvel som personer med luftvejsproblemer eller svagt immunforsvar.

Men når disse sporer sætter sig på overflader og bliver til mug, kan det forårsage allergi, kronisk forkølelse, hudirritation og forværre astma og eksem.

Den bedste måde at tackle skimmelsvamp i hjemmet på er at bekæmpe de fugtige forhold, som du kan finde i særligt problemområder som badeværelset – og det hjælper ikke situationen at tørre dit tøj indendørs.

Sådan kan du mindske risikoen

Ejendomschefen Jenny Turner advarede om, at når der tørres vådt tøj i huset, fordamper fugten fra det rene vasketøj og sætter sig på lofter og vægge, hvilket gør eksisterende skimmelsvamp-problemer værre.

"For at minimere risikoen for at udvikle skimmelsvamp, når du tørrer vådt tøj derhjemme, skal du altid have et vindue åbent i rummet, så overskydende fugt i luften kan slippe ud," siger Jenne Turner og fortsætter:

"Da skimmelsvamp og meldug hurtigt kan opbygge sig på vægge og lofter, er en yderligere måde at forhindre, at dette sker, når man springer tørretumbleren over, at vælge en affugter. En boligaffugter i gennemsnitsstørrelse kan effektivt fjerne fugten fra luften i dit hjem og opsamle op til syv liter vand i løbet af en dag i et fugtigt miljø."

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.