”Vi skal have afmystificeret vores uddannelse”.
Sådan kunne man læse i I HK nyhedsbrev oktober 2016 fra landsformanden for Administrationsbachelorernes Landsforening Lizette Jensen.
Hun mener, at rigtig mange arbejdsgivere og ansatte i kommuner, regioner og staten er usikre på, hvad en administrationsbachelor egentlig er. Efter alt at dømme et tilbagevendende tema for både studerende, undervisere, fagfolk og andre i der er i berøring eller bekendt med uddannelsen.
Men hvad handler denne ”nye” uddannelse om og hvorfor er der brug for den? To vigtige spørgsmål, som ofte bliver stillet af omverden.
Bliv redaktør for dit eget indhold
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
En ukendt professionstitel der indeholder mere end 30 bogstaver og som begynder med administration, appellerer ikke nødvendigvis til unge uddannelsessøgende. August 2016 påbegyndte 600 nye studerende alligevel uddannelsen, med den lidt kedelige titel. Og Administrationsbachelor blev nu engang titlen på en forvaltningsuddannelse, der blev oprettet september 2008 med den officielle titel: Professionsbachelor i offentlig administration.
Uddannelsen varer i 3 ½ år og udbydes i dag på 6 forskellige professionshøjskoler: UCN Aalborg, VIAUC i Århus og Viborg, UC Syd Esbjerg, UCL Odense, UCSJ Næstved og Metropol København. Flere uddannelser tilbyder ligeledes en NET-baseret udgave af uddannelsen.
Siden det første udkast til uddannelsen i 2008, har uddannelsen været igennem en del justeringer, som bl.a. afspejles i 4 forskellige studieordninger (2008, 2010, 2012, 2013). I den aktuelle studieordning fremgår det, at formålet med uddannelsen er: at kvalificere den uddannede til selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer at løse og udvikle administrative drifts-, planlægnings- og udviklingsopgaver i politisk styrede organisationer inden for de rammer, der til enhver tid gælder i den offentlige sektor.
Det er i uddannelsens studieordning, at man skal finde grundlaget for administrationsbachelorens professionskompetencer. Og med den seneste studieordning har uddannelsen fået en skarpere administrativ- og forvaltningsrettet profil bl.a. med en præcisering af fagets 4 kerneområder: 1. Administration: Sagsbehandling og opgaveløsning. 2. Borger og demokrati, demokratiudvikling og borgerinvolvering. 3. Politik og Policy forberedelse, udmøntning og styring af politiske beslutninger og 4. Kvalitet og innovation, Innovativ opgaveløsning.
Uddannelsen er opdelt i et obligatorisk grundforløb fordelt på 6 moduler af 10 ugers varighed og indeholder fagområder som: Politik og samfund, Administration i politisk styrede organisationer, Retslige og organisatoriske rammer for offentlig administration, Metoder til opgaveløsning i offentlig administration, Budget, regnskab og økonomistyring Styring og udvikling i den offentlige sektor. Her efter kan den studerende vælge mellem moduler inden for følgende beskæftigelsesområder: Human Resource, økonomi, skatte- og afgiftssystemet, velfærd, beskæftigelsesindsats og uddannelses- og erhvervsvejledning. Det ligeledes muligt for studerende at følge valgmoduler på andre UCér, og derved tone uddannelsen. På VIAUC udbydes f.eks. følgende valgmoduler: beskæftigelsesindsats, Jura og et helt nyetableret modul, der sigter mod forsvar, politi og beredskab. Den sidste del af uddannelsen afsluttes med et praktikforløb på 19 uger og afsluttes med et Bachelorprojekt.
En faglig hybrid
Når man taler med undervisere, studerende og andre med indsigt i uddannelsen og beder dem om at beskrive professionens særlige kvalifikationer lyder det f.eks.: Administrativ brobygger, tværfaglig- og tværprofessionel generalist, en administrativ facilitator, en faglig hybrid med viden og kompetencer inden for udvikling, implementering og styring.
Erfaring med de studerendes praktikophold og tilbagemeldingerne fra praksis er generelt særdeles positive. Et forsigtigt skøn peger på, at det måske i høj grad er projekt- udviklings- og implementerings opgaver der præger de studerendes opgaverne i praktikken. Det kan måske hænge sammen med, at profilen på en praktikvejleder ofte repræsenteres af AC-området – bl.a. af mangel på færdiguddannede administrationsbachelorer. Men det kan i lige så høj grad hænge sammen med det beskrevne behov for fremtidige administrativ arbejdskraft.
I dag, 8 år efter lanceringen, er uddannelsen etableret i et mere stabilt og fremsynet format som samlet set har styrket professionsprofilen.
Langt de fleste studerende har således en ret klar fornemmelse af deres profession, når de har afsluttet deres praktik og skal i gang med bachelorprojektet. Hvilket måske kan forklare noget af den frustration som landsformanden for Administrationsbachelorernes Landsforening i HK Lizette Jensen udtrykker, når hun efterlyser en ”afmystificering” af uddannelsen. Lizette er ikke selv i tvivl, men oplever tydeligvis, at omverden er det det. Måske kan omverdens tvivl afhjælpes med et historisk perspektiv på oprettelsen af uddannelsen?
Baggrunden for Administrationsbacheloruddannelsen.
I 2006 – året før den store Kommunalreform - udsendte Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskningen en rapport, der havde undersøgt udviklingen af uddannet arbejdskraft inden for offentlig forvaltning. Rapporten fastslog, at udviklingen havde medført et ændret behov for rekruttering af den fremtidige administrative arbejdskraft. I følge rapporten, vil der i fremtiden være behov for administrative medarbejdere, som kan løse komplekse arbejdsopgaver, samt indgå i et fleksibelt og tværfagligt samarbejde. For eksempel et behov for en tydeligere opdeling mellem de ledelsesmæssige opgaver og opgaver på frontlinje niveau, således at ledelsen kan fastholde mere fokus på styring, visioner og værdier, mens frontlinjemedarbejderen i højre grad specialiseres og overlades et stor råderum for beslutninger og detailfastlæggelse. Personale med et mellemlangt, men ikke akademisk, uddannelsesniveau vil fortsat spille en stor rolle, mens arbejdsfunktioner, der er kendetegnet ved begrænsede kvalifikationskrav, udfases ifm indførelse af mere effektive automatiseringer, lyder det i rapporten.
Marius Ibsen Udvalget
Omtrent på samme tid nedsætter Undervisningsministeriet 8 arbejdsgrupper, som fik til opgave at drøfte og vurdere udækkede og fremtidsrettede kompetence- og uddannelsesbehov. En af disse 8 arbejdsgrupper – ”Arbejdsgruppe om fremtidens videregående forvaltningsuddannelser”- også kaldet Marius Ibsen Udvalget udkom i december 2006 med en rapport, der havde til formål at afdække nuværende og fremtidige udfordringer på forvaltningsområdet, herunder behovet for en eventuel justering af de nuværende professions- og praksisrettede forvaltningsuddannelser, samt at fremkomme med forslag til nye uddannelser.
Arbejdsgruppen fremkom med flere anbefalinger, dog først og fremmest en anbefaling om, at der blev oprettet en ny professionsuddannelse inden for forvaltningsområdet. Udvalgets arbejde påpegede følgende centrale anbefalinger:
· At en ny professionsbacheloruddannelse inden for forvaltningsområdet skal være bred og fleksibel
· At uddannelsen skal indeholde en fællesmængde i form af forvaltningsmæssige kernekompetencer – dvs med mulighed for, at de studerende kan tone deres uddannelse inde for et fag- eller funktionsområde
· At der tages højde for, at der gives adgang til relevante efteruddannelser.
Anbefalingen blev, som det fremgår, et uomgængeligt startskud for oprettelse af Administrationsbacheloruddannelsen. Arbejdsgruppen havde vægtet, at den nye uddannelse skulle tilgodese aktuelle arbejdsmarkedsbehov og samtidig være attraktivt over for ansøgerne til studiet. Arbejdsgruppen havde en forventning om, at der i fremtiden fortsat ville være brug for såvel akademiske bachelorer som professionsbachelorer i forvaltningen og peger på, at der vil være behov for en yderlig udredning af det fremtidige professionsbehov med f.eks. eventuelle berøringsflader til den eksisterende socialrådgiveruddannelse.
Administrationsbacheloruddannelsen v/s Socialrådgiveruddannelsen.
I første halvår af 2008, blev der i forlængelse af anbefalingerne fra Marius Ibsen udvalget, udarbejdet en rapport, som havde til opgave at undersøge eventuelle snitflader mellem Administrationsbachelor- og Socialrådgiveruddannelsen. Rapporten skulle afdække forskelle og ligheder og samarbejdsmuligheder mellem de to uddannelser og de beskæftigelsesområder de retter sig mod. Konklusionen lød:
· At de to uddannelser har en tydelig selvstændig faglig profil, der relaterer til det genstandsfelt, de retter sig imod – men med et naturligt overlap inden for det juridiske og samfundsfaglige område.
· At de to professioner vil komme til at arbejde tæt sammen omkring en række opgaver – f.eks. implementering af politiske indsatser, dokumentation, evaluering/måling, forskning og udvikling både indenfor beskæftigelsesområdet, børne- og familieområdet og det sociale område generelt.
De beskrevne snitflader fik størst betydning for oprettelsen og driften af administrationsbacheloruddannelsen, da uddannelsen såvel i København, Odense og Århus kom til at dele adresse og/eller ledelse med socialrådgiveruddannelsen, ligesom der blev trukket på underviserkræfter, administration og andre driftsmæssige ressourcer. Erfaringen fra uddannelsen i Århus viste, at det omtalte slægtskab med socialrådgiveruddannelsen i begyndelsen gav anledning til en del diskussioner blandt de studerende, navnlig vedrørende deres faglige identitet. Diskussionen om eventuelle snitflader med socialrådgiveruddannelsen er i dag helt fraværende, hvilket må tilskrives den naturlige udvikling og konsolidering der efterhånden har stabiliseret administrationsbacheloruddannelsen.
Den unge profession og omverden
Ser man på antallet af forvaltningsuddannede personale er de på visse områder øget med ca 65-70% siden 1996. Gruppen af akademikere er mere end blevet fordoblet i løbet af denne periode. En udvikling som formentlig indikerer de offentlige virksomheders efterspørgsel på den type af arbejdskraft som kan kvalificere strategi- og udviklingsopgaver. Udviklingen inden for HK uddannet personale viser, at antallet af gruppens årsværk samlet set har været faldende, mens det samlede årsværk i kommuner har været stigende. Udviklingen varsler om nye tider for opfattelsen af administrativt personale i offentlig administration. Her vil Administrationsbacheloruddannelsen, der er organiseret i HK, på sigt, uden tvivl udfordre den traditionelle opfattelse af hvad et HK fagområde er, og samtidig tilføre HK mulighed for et professionsløft. Med oprettelsen af Administrationsbacheloruddannelse må det forventes, at rekrutteringsmønsteret af administrativt personale i den offentlige sektor inden for en årrække vil ændre sig. Navnlig når bevidstheden om uddannelsen hos aftagerfeltet er blevet mere udbredt.
Den unge uddannelse og omverden
Det ligger i Professionsuddannelsernes DNA, at de er direkte rettet mod en nærmere bestemt praksis. Det gælder også for Administrationsbacheloruddannelsen, der nyder godt at et tæt samarbejde med det vi i uddannelsesverden kalder for ”aftagerfeltet”. Det vil sige de offentlige organisationer, der efterspørger professionen som arbejdskraft. Imidlertid tager det tid at skabe uddannelse. Ikke mindst tid før man kan se de endelige virkninger af uddannelsens arbejde. Ofte må man vente 5-7 år eller mere, før man kan evaluere resultatet. Praksis – i det her tilfælde - den offentlige sektor – er ikke ligefrem kendt for omstillings- og forandringsparathed, og måske netop derfor – ofte udsættes for effektivitets inspirerede forandringsværktøjer. Værktøjer som oprindelig var tiltænkt den private sektor. Den bagvedliggende tanke til disse nye værktøjer, er måske ikke altid hensigtsmæssigt over for et genstandsfelt, der er styret af policy, procedurer og jura. Til embedsmandens opgaver hører helt naturligt række forpligtigelser, adfærdsmønstre og holdninger og bestemte mål med embedet. Det er derfor ikke altid muligt, som offentlig administrator, at handle hurtigt, løst og tilfældigt – eller f.eks. at være "innovativ", hvis man dermed mener konstant at bryde den cyklus af koordinering og operationalisering, som bureaukratiet helt grundlæggende hviler på. Det stiller derfor nogle særlige krav til tilrettelæggelsen af uddannelsen, da den både skal tilfredsstille et aktuelt instrumentelt behov i praksis – og samtid skal levere en faglighed der er langtidsholdbar over for skiftende organisatoriske modeluner.
Morgendagens administrative medarbejder
Siden oprettelsen af uddannelsen - og måske ikke mindst i forbindelse med den stort anlagte kommunalreform i 2007, ses der flere initiativer til at formulere forventninger til fremtidens administrative forvaltningsprofil. Et aktuelt eksempel her på, er opstået i et samarbejde mellem KL og HK Kommunal, der sidste år, med hjælp fra Teknologisk Institut, udgav en pjece med overskriften: ”Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid”. I udgivelsen er en række ledere og tillidsrepræsentanter blevet spurgt, hvilke kompetencer der er i udvikling, og hvilke kompetencer der efterspørges i kommunerne. Blandt de efterspurgte kompetencer nævnes evne til og viden om at gennemføre effektiviseringsprocesser, kompetencer inden for digitalisering, tværgående samarbejde i organisationen og evnen til at arbejde innovativt. En af pointerne er at administrative medarbejdere – kontorassistenter, sagsbehandlere, jobkonsulenter m.fl. – udfører en lang række funktioner i kommunerne i dag. Her er der brug for både klassiske kerneadministrative kompetencer og brug for at kunne samarbejde på tværs af institutioner og fagligheder i forvaltningen. Men – og her kommer det store MEN: Fremtidens administrative faglighed skal kunne mere, og generelt forventer de kommunale ledere, at kompetencekravene vil stige frem mod 2020. Fremtidens arbejdsmarked for administrative medarbejdere: Tre ud af fire ledere forventer, at der fortsat vil være administrative opgaver, som bedst varetages af kontoruddannet personale. Men næsten lige så mange (71 pct.) mener, at udviklingen på det administrative område betyder, at der vil blive rekrutteret færre medarbejdere med en kontoruddannelse og flere med en videregående uddannelse – fx administrationsbachelorer eller personer med en relevant diplomuddannelse.
Med det forbehold, at ledere ikke altid er i stand til at forudsige selv den nære fremtid – så kan man konstatere, at fremtiden ser lys ud både for Administrationsbacheloruddannelsen og for aftagerne. Og helt sikkert meget længere end frem til 2020. Et større kendskab til uddannelsen hos aftagerne vil naturligvis blot styrke denne positive udvikling.
Artikler og websteder, som danner baggrund for ovenstående tekst:
Administrationsbacheloruddannelsen VIAUC.
Anvendelsen af uddannet arbejdskraft i dansk offentlig forvaltning Akf forlaget November 2006.
Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid Teknologisk institut. Udgivet af HK og KL.
Arbejdsgruppe om fremtidens videregående forvaltningsuddannelser. 2006
Kort video om uddannelsen præsenteret ved to studerende på VIAUC: https://youtu.be/Rnn8Vh07nCE
Lasse Schmidt studerende på årgang 13 fortæller om studiet.
HK artikel: Henriette er fremtidens HKér april 2015.
Uddannelsens studieordning 2013
