Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

80 aflysninger på en uge: Nu vil transportminister have svar fra togselskab

Infrastruktur

05/06/2024 11:15

J. Bøgen

Det er flere uheldige sammenfald, der fører til det store antal aflysninger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Togaflysninger er træls.

10 togaflysninger er værre.

Men 80 togaflysninger på bare en uge er nok noget, der kan få de fleste til at gå amok i frustration.

Ikke desto mindre er det netop det antal aflysninger, trafikselskabet GoCollective (tidligere Arriva) har annonceret denne uge.

Det er strækningerne mellem Viborg og Aarhus og Herning og Aarhus, der bliver ramt, og det skyldes ifølge GoCollective en række årsager.

Men transportministeren er slet ikke tilfreds, og nu vil han have et fyldestgørende svar på, hvad der foregår.

Et større serviceeftersyn

Ifølge TV MIDTVEST fortæller GoCollective, at det særligt er to ting, der falder uheldigt sammen, der er skyld i afslyningerne.

For det første skal selskabets tog igennem et større serviceeftersyn. Det er første udfordring.

Men den næste udfordring er, at der er mangel på teknikere, og det betyder, at flere af selskabets tog må stå længere i garagen, end man ønsker.

Det er vinterens vejr, der har givet en del udfordringer og givet skader på flere af togene, lyder det videre, men transportministeren mangler stadig en grundigere forklaring.

"Lige i øjeblikket kører driften bestemt ikke godt. Derfor har jeg bedt om en redegørelse fra GoCollective om, hvad der er op og ned i sagen," siger Transportminister Thomas Danielsen (V) til TV MIDTVEST.

Du kan finde et overblik over de planlagt aflysninger og ændringer i køreplanen på GoCollectives hjemmeside her.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.