Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Alle fly holder stille: Demonstranter invaderer 2 lufthavne

Infrastruktur

13/07/2023 08:17

J. Bøgen

I en video på Twitter giver demonstranterne en forklaring på deres aktion.

Hvis din sommerferie for alvor skydes i gang i dag med en flyvetur, kan det ende med at blive en særdeles langstrakt affære.

I Hamborg Lufthavn holder alle flyene nemlig stille lige nu, og generelt er al flytrafik suspenderet af sikkerhedsmæssige årsager.

Der er nemlig uautoriserede personer, der har tiltvunget sig adgang til lufthavnens område, og tager man et kig på Twitter, kan man hurtigt finde ud af, hvad der faktisk foregår.

I et tweet har aktivistgruppen "Letzte Generation" (Den Sidste Generation) nemlig lagt en video op, hvor to aktivister (hvis man tæller personen, der filmer med) er brudt ind på en af Düsseldorff Lufthavns landingsbaner. I tweetet skriver organisationen, at de har lavet aktionen i både Düsseldorff og Hamburg.

I videoen forklarer en kvinde, at hun hedder Regi, er 21 år, og at hun gør det, fordi politikerne ikke tager klimakrisen alvorligt, og man ser hende også klistre sin hånd fast til landingsbanen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Stigende mængde aktivisme

Det er i skrivende stund uvist, hvornår flytrafikken kan blive genoptaget i Hamborg, ligesom det heller ikke umiddelbart er klart, om flytrafikken også er suspenderet i Düsseldorff, hvilket man dog må gå ud fra.

Generelt har vi den seneste tid set en markant stigning i lignende demonstrationer og aktioner, hvor unge klimaaktivister limer sig fast til både landingsbaner og vejbaner, ligesom også sportsturneringer bliver afbrudt af happenings.

Det har man blandt andet set under tennisturneringen Wimbledon, hvor aktivister afbrød en kamp ved at smide konfetti rundt på græsbanen i et forsøg på at råbe politikerne op.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.