Offentlig transport bliver ekstraordinært udfordret denne weekend i og omkring København.
Alle S-togs-linjer bliver nemlig ramt af et omfattende sporarbejde, der vil vare hele weekenden.
Arbejdet starter i aften, fredag d. 2. juni, og ændringer vil træde i effekt fra kl. 21.30 fredag aften.
Få overblikket her under.
Sådan bliver S-togene påvirket
Linje A er eneste S-tog mellem Østerport og Svanemøllen og kører i ændrede tider mellem Køge og Svanemøllen
Linje B kører i ændrede tider mellem Høje Taastrup og København H samt mellem Svanemøllen og Farum. Mellem Høje Taastrup og København H kører der færre S-tog i dagtimerne
Linje C kører mellem Frederikssund og Østerport
Linje F kører mellem Ny Ellebjerg og Hellerup og fortsætter hvert 20. minut til Klampenborg.
Derudover skal du være opmærksom på, at S-togene kan køre fra et andet spor end normalt på Østerport, Nordhavn, Svanemøllen, Danshøj, Hvidovre, Rødovre og Brøndbyøster St.
Rejseplanen.dk samt den tilhørende app skulle være opdateret med ændringerne i køreplanen, og DSB opfordrer alle rejsende til at tjekke sin planlagte afgang, så man er sikker på, at man ikke får en ubehagelig overraskelse.