Hadsundbroen. Foto: Vejdirektoratet
Hadsundbroen. Foto: Vejdirektoratet

Bro lukker for biler på hverdage i to uger: Disse timer kan du ikke kommer over

Infrastruktur

09/11/2024 10:48

J. Bøgen

Broens maskineri skal repareres.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hadsundbroen vil være spærret for biltrafik mandag til fredag i uge 46 og 47 på grund af reparation af broens maskineri.

I perioden fra den 11. november klokken 00.05 til den 22. november klokken 05.30 bliver der arbejdet mandag til fredag. Der er ikke spærret i weekenden.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Lukket i disse timer

Første periode med spærring starter natten til mandag d. 11. november, 5 minutter efter midnat og fortsætter de efterfølgende nætter indtil fredag morgen d. 15. november kl. 05.30.

Efter weekenden starter den næste periode natten til mandag d. 18. november og løber resten af ugen indtil fredag morgen d. 22. november.

Alle nætter, hvor der spærres, er der mulighed for passage i ti minutter fra kl. 02.00.

Broen skal hæves

Der vil i perioden blive arbejdet på klapfagets rigler, som skal justeres. Justeringen skal udføres med broklapperne i åben position og er nødvendig som følge af den daglige slidtage og for at sikre, at der ikke opstår større slid, som vil betyde behov for længere perioder med spærring i fremtiden.

Sideløbende bliver der også udført andre vedligeholdelsesarbejder på broen.

Spærringerne er skiltet på stedet samt flere stedet i oplandet. I tilfælde af, at arbejderne bliver hurtigere færdig vil disse skilte blive fjernet hurtigst muligt.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet måtte medføre.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.