Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Efter kritik: Nu ændrer trafikselskab priserne som de første i landet

Infrastruktur

16/06/2023 07:08

J. Bøgen

Ændringerne træder i kraft d. 26. juni.

Uanset hvor du befinder dig i trafikselskabet Midttrafiks område, vil du fra d. 26. juni betale det samme, uanset hvor du skal betale for en flextur.

Ændringerne bliver indført på baggrund af en undersøgelse blandt selskabets kunder, som blev lavet i 2021. Her blev det nemlig klart, at de eksisterende priser var for kompliceret.

Hvis man ikke lige har prøvet at tage en flextur, så fungerer de eksisterende regler sådan, at prisen per tur blandt andet afgøres af startkommunen, og hvorvidt turen krydser en kommunegrænse.

Det betyder, at en tur fra for eksempel Herning Kommune til Ikast-Brande Kommune har ført til en regning på 14 kroner per kørt kilometer - til trods for, at standardprisen per kørt kilometer er syv kroner.

Man har mulighed for at få en billigere kilometer pris på tre kroner per kørt kilometer, hvis man rejser fra eller til et såkaldt knudepunkt.

Fremover bliver der dog ikke noget med på den måde at skulle regne og planlægge for at få den bedste pris per kilometer. Fra d. 26. juni koster det nemlig som standard syv kroner per kørt kilometer, uanset hvor turen starter og går hen.

Det oplyser Midttrafik i en pressemeddelelse.

Kejserens nye klæder?

Det lyder jo rigtig fint, men læser man nærmere i pressemeddelelsen, står det faktisk klart, at der er tale om ganske få ændringer.

Transport i byzoner vil nemlig stadig koste 14 kroner per kørt kilometer, og man har stadig mulighed for at komme ned på tre kroner per kørt kilometer ved at vælge rejse fra eller til et knudepunkt.

Det lyder umiskendeligt meget som de eksisterende priser, men det afgørende i de nye ændringer er, at kryds af kommunegrænser altså ikke nødvendigvis fordobler prisen per kørt kilometer.

Derudover gør Midttrafik det også nemmere at bestille Flextur. Det bliver nemlig snart muligt at bestille både flextur, plustur og flexbus gennem Rejseplanen.

"Kørsel på bestilling er vejen frem for en bedre sammenhæng mellem land og by," lyder det fra Steen Vindum, der er bestyrelsesformand i Middtrafik, og fortsætter:

"Med ensrettede priser i hele Region Midtjylland har vi fjernet vigtige barrierer for kunderne. Nu skal vi bare have udbredt kendskabet."

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.