Nu skal bilister i 16 af landets kommuner snart lette på speederen, når de kører i udvalgte byzoner.
I en forsøgsordning har kommunerne fået lov til at sænke lokale hastighedsgrænser fra 50 til 40 kilometer i timen på udvalgte strækninger i byområder - uden at spørge politiet om lov, og så længe det ikke har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling.
Den lavere hastighed skal gøre vejene sikrere, og forsøget vil vare tre år.
De 16 kommuner, der har fået lov til at deltage i forsøget, er Aarhus, Aalborg, Frederiksberg, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Odense, Randers, Norddjurs og København.
Det skriver DR.
Sikre skoleveje og tryghed
Aalborg Kommune har fået henvendelser fra indbyggerne, og kommunen har haft et generelt ønske om at skabe tryghed, sikre skoleveje og en mere tilgængelig bymidte.
Derfor har kommunen udvalgt flere strækninger inde i midtbyen omkring skoler og offentlige institutioner og på strækninger med mange cyklister. Derudover er to landsbyer foruden Gunderup med i planen over, hvor hastigheden skal sættes ned.
Det fortæller Jan Nymark Thaysen, der er rådmand for By og Land-afdelingen i Aalborg Kommune.
"Vi ved, at hastigheden har været til stor gene for mange borgere og har skabt utrygge forhold. Hvis vi kan komme dem i møde, vil vi gerne det. Det er vigtigt at kunne færdes på en ordentlig måde og skabe bedre forhold i trafikken," siger Jan Nymark Thaysen til DR.
Inden udgangen af 2022 har Aalborg Kommune sat skiltning op på alle de udvalgte strækninger, hvor hastighedsgrænsen skal sættes ned.
Flere formål og flere veje
I Københavns Kommune er de længere. Her skal der stemmes om fartnedsættelse allerede mandag, og man går også skridtet videre.
Forslaget i hovedstadskommunen er, at der i hele indre by maks må køres 30 kilometer i timen. I den ydre del af kommunen hedder det 40 kilometer i timen, og på enkelte store veje bevares skiltene med 50.
Det skal gælde i hele Københavns Kommune, for her er øget trafiksikkerhed ikke det eneste formål, fortæller teknik- og miljøborgmester Line Barfoed (Ø).
"Vi vil gerne sænke hastigheden, fordi det kan være med til at nedbringe CO2-udslippet. Vi får bedre byrum, færre alvorlige trafikulykker, mindre luftforurening og støjgener," siger Line Barfoed til DR.
På den måde er hastighedsnedsættelserne både en del af forsøgsordningen og en del af en aftale om at nedbringe CO2.
I Københavns Kommune færdes bilister, cyklister og fodgængere tættere på hinanden i trafikken.
Trafiksikkerhed og bilister
Hos FDM, som er en interesseorganisationen for bilister, mener man, at forsøgsordningen kan give meget fin mening set ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt perspektiv.
Men det skal gøres de rigtige steder og ikke bare være en generel hastighedsnedsættelse, siger chefkonsulent Dennis Lange.
"De enkelte kommuner skal konkret tage stilling til, i hvilke områder der er særlige behov. I et villakvarter eller foran en skole eksempelvis. Den måde, Københavns Kommune vil gøre det på, er forkert. Forsøgsordningen lægger ikke op til at sætte hastigheden ned i hele kommunen," siger Dennis Lange til DR.
"Det handler mere om en politisk modvilje mod biler og om at forsøge at sætte bilerne ud," mener han.
Kritikken bider imidlertid ikke på teknik- og miljøborgmester Line Barfoed.
"FDM har som opgave, at de gerne vil have, at bilerne kan komme til så mange steder som muligt. Vi har valgt at bruge de regler, der er kommet fra Christiansborg, og så må FDM tale med Christiansborg, hvis de mener, at reglerne skal laves om igen. Vi kommer ikke til at lave om på dem."
Hvis forslaget om hastighedsnedsættelser bliver stemt igennem begynder kommunen med at sætte farten ned i Valby, og derpå rulles tiltaget ud over resten af byen løbende over de næste år.
Tager noget tid, inden forsøget for alvor kommer i gang
DR Nyheder har været i kontakt med syv af de 14 andre kommuner, der er med i forsøgsordningen, og her skal de først i gang med at se på konkrete vejstrækninger og økonomien i det hele.
Det gælder blandt andet i Furesø Kommune, hvor vejingeniør Anne Lisbeth Sørensen fortæller, at man for nuværende har udset sig tre zoner, hvor fartgrænserne skal ned.
"Vi skal som det første lave nogle hastighedsmålinger, så vi kan se, hvor der helt præcist i de områder er behov for at lave ekstra hastighedsdæmpende foranstaltninger som skilte, chikaner og vejbump. Det sker allerede i år. Først i 2023 går vi fysisk i gang med arbejdet, for vi har ikke fået pengene bevilget til det her endnu," siger Anne Lisbeth Sørensen til DR.
