Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Gælder for dem med Rejsekort: Nu stiger rabatten for disse danskere til 30 procent

Infrastruktur

26/04/2024 12:41

J. Bøgen

Det vil gælde i hele området.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

2. maj 2024 stiger rabatten for pensionister, som benytter rejsekort som pensionist.

Rabatten stiger fra 25 procent til 30 procent, og gælder alle rejser foretaget i tog, bus og metro i DOTs område – DSB, Movia og Metroselskabet - på Sjælland, Lolland, Falster og Møn.

Det skriver DOT - Din Offentlige Transport i en pressemeddelelse.

Flere år gammel beslutning

De 25 procent pensionistrabat blev indført i januar 2021 som en del af pensionistreformen, hvor DOT harmoniserede priser og rabatter for pensionister og førtidspensionister.

Det blev i samme forbindelse besluttet, at rabatten skulle stige til 30 procent I 2024.

Det er en stor kundegruppe i hele DOTs område, som kommer til at mærke den nye rabat.

På hele Sjælland (inkl. Hovedstaden) har 268.000 kunder et pensionistrejsekort, hvilket udgør ca. 16,8 procent af alle rejsekort på Sjælland, Lolland, Falster og Møn i 2023.

Fakta

  • Rabatten gælder på alle rejser med rejsekort ’pensionist’ samt på enkeltbilletter på 4 zoner og derover i tog, bus og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn

  • Du skal være fyldt 67 år eller være førtidspensionist for at være berettiget til rabatten

  • Rejser du på rejsekort, skal rejsekortet være indstillet til kundetype pensionist, for at rabatten udløses.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.