Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kør i god tid: Vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i starten af ugen

Infrastruktur

24/08/2024 09:33

Maria K.

Sørg for at køre i god tid, hvis du har planer om at skulle køre over Storebæltsbroen mandag eller tirsdag i den kommende uge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag den 26. august bliver der i aften- og nattetimerne arbejdet på Storebæltsbroen med vedligeholdsarbejde bl.a. maling af ekspansionsfuger på den ene af broens to 325.000 tons tunge ankerblokke.

Arbejdet foregår om natten for at skabe et trafikfrit og sikkert område, som samtidig giver mulighed for at udføre arbejdet hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne. Det betyder, at trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den modsatte side.

Det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelse.

Trafikrestriktioner under arbejdet

Mandag den 26. august vil trafikken køre dobbeltrettet i aften- og nattetimerne mellem kl. 19.00 og 05.00.

Broen lukkes i to omgange af 45 minutter, henholdsvis om aftenen kl. 19.00 og igen om morgenen kl. 05.00 i forbindelse med omlægning af trafikken. Der vil opstå ventetid under omlægningen.

Mens trafikken er omlagt, er hastighedsbegrænsningen 80 km/t, og overhaling er ikke tilladt.
Læs mere om vejarbejderne, og hvornår de præcist vil påvirke trafikken, på Storebaelt.dk 

Tirsdag den 27. august vil der omkring arbejdsområdet være ét spor farbart i retning mod Sjælland mellem klokken 05:45 – 10:00 med hastighedsbegrænsning på 50 km/t.

Hold dig opdateret

Modtag den aktuelle trafikinformation ved at følge med på X eller tilmeld dig Storebælts bromelding på Storebaelt.dk.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.