Jeppe Kofod udtaler:
”Aftalerne er et skoleeksempel på internationalt samarbejde. Sammen med færøske, norske og islandske kolleger har vi på fredelig vis forhandlet os frem til den maritime grænse mellem de tre stater. En aftale der udvider grænsen for kontinentalsoklen nord for Færøerne med et areal der svarer til Jylland.”
Aftalerne med hhv. Island og Norge udvider Kongerigets grænser på kontinentalsoklen nord for Færøerne med ca. 27.000 kvadratkilometer – svarende til mere end halvdelen af Danmark.
”I en tid med stigende stormagtsinteresser kan vi godt være stolte over, at de nordiske lande og Rigsfællesskabet her går forrest og viser at diplomati er vejen frem, også når det gælder vanskelige spørgsmål som grænsedragninger,” siger Jeppe Kofod.
Baggrund
Farvandet omkring Færøerne opdeles i forskellige maritime zoner. Til beregning af de maritime zoner anvendes såkaldte basispunkter som typisk er det yderste punkt på en ø eller et skær.
Det indre territorial farvand er fastsat ved anvendelse af almindelige og rette basislinjer i overensstemmelse med Genevekonventionen fra 1958 og FN´s Havretskonvention fra 1982
Det ydre territorial farvand (også kaldet søterritoriet) fastsattes ved anordning nr. 240 af 30. april 2002 til at være 12 sømil fra kysten.
Fra søterritoriets ydre grænse starter den såkaldte Fiskeribeskyttelseszone. Den strækker sig op til 200 sømil fra kysten, dog således, at udstrækningen mod hhv. Island, Norge og UK er fastsat ved bilaterale grænsedragningsaftaler.
Efter FN´s Havretskonvention får den pågældende kyststat eksklusive og suveræne rettigheder til havbundens naturlige ressourcer, herunder olie, gas og andre mineraler samt visse levende ressourcer, såsom krabber og muslinger. Færøerne har overtaget disse sagsområder.
