To danske universiteter, Københavns Universitet og DTU, har igennem flere år i samarbejde med NASA udviklet dele af de instrumenter, som skal bruges af roveren til at finde frem til de rigtige prøver og foretage eksperimenter, der skal hjælpe med at finde svar på de spørgsmål – for en dag at kunne sende mennesker til Mars.
Derudover har NASA også købt mikrofoner fra et dansk firma, som skal optage lyde fra Mars. Den 18. februar vil NASA, og alle andre i verden der følger med, vente på at modtage det radiosignal fra Perseverance om, at den er landet på Mars.
"Det er virkelig imponerende, at danske forskere er med så langt fremme i den rumteknologiske forskning, at de bidrager med vigtigt udstyr til en Marslanding. Det synes jeg godt, vi kan være stolte over. Når Danmark er med i rummet, er vi med til at skabe videnskabelige og teknologiske nybrud, der bidrager til vores fælles fremtid," siger uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen.
Starten på en vild rumhistorie
I modsætning til tidligere missioner vil prøverne ikke blive analyseret på stedet.
NASA vil derimod i et tæt samarbejde med ESA i 2026 sende endnu en mission til Mars, der skal hente prøverne tilbage til Jorden. Missionen har fået titlen: Mars Sample Return.
En ny rover vil lande på Mars og begynde at samle prøverne op fra overfladen, hvor Perserverance har efterladt dem, og en robotarm vil placere dem i et rør i en raket.
Raketten vil herefter skyde op fra Mars og frigive rørene, som indfanges af en satellit, der i 2026 ligeledes er blevet sendt til Mars og nu kredser omkring planeten.
Satellitten vil herefter vende om og flyve tilbage til jorden. I 2031 er det således planen, at de første prøver af Mars skal ankomme til Jorden. En lignende mission er aldrig forsøgt før.
Hverken ESA og NASA har sat dato på endnu, men håber at denne rumhistorie en dag vil føre til, at vi kan transportere mennesker til Mars.
