Foto: Shutterstock

Nu er leverandør fundet: DSB erstatter toge

Infrastruktur

13/04/2021 10:56

Theis

Det bliver franske Alstom, som skal levere de nye elektriske tog, der vil fuldende DSB’s arbejde med omstilling fra dieseltog til elektriske tog i Danmark frem mod 2030. Et bredt politisk flertal har netop tilsluttet sig DSB’s beslutning om valget af Alstom som leverandør.

DSB har i dag offentliggjort vinderen af udbuddet af nye el-tog. Det bliver franske Alstom, som skal levere de tog, som danskerne i fremtiden skal køre med i landdelstrafikken og en stor del af regionaltrafikken på den statslige jernbane. Indkøbet indebærer i første omgang et køb af 100 nye togsæt, som skal leveres fra slutningen af 2024 og frem mod 2030.

Forligskredsen bag den politiske aftale om indkøb af nye el-tog (regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti) har på et møde i dag tilsluttet sig DSB’s beslutning om valg af leverandør til det store indkøb af nye el-tog.

De nye el-tog skal erstatte de nuværende, aldrende IC3, IR4 og IC4-tog. De bliver dermed rygraden i landdelstrafikken, som binder Øst- og Vestdanmark sammen – ligesom de vil blive indsat i driften i dele af den regionale togtrafik.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.