Foto: Shutterstock

Nu får offentlige køkkener støtte til øko-måltider

Infrastruktur

25/03/2021 10:48

Theis

Regeringen og dens støttepartier sætter 40 millioner kroner af til en køkkenomstillingspulje, der skal fremme økologi og klimavenlig mad i de offentlige køkkener.

Flere og flere danskere går allerede efter det lille røde ø-mærke, når de handler ind, og det skal de offentlige køkkener i højere grad også kunne. 

Sammen med sine støttepartier har regeringen besluttet at lave en køkkenomstillingspulje med i alt 40 millioner kroner, som skal støtte klima- og økologiomlægning i de kommunale, regionale og statslige køkkener.

"Der er flere eksempler på kommuner og offentlige køkkener, der er rigtig langt med økologien, og jeg håber, det her vil få endnu flere i den retning. Det er super vigtigt, at de køkkener, der gerne vil, har gode muligheder for at eksekvere på ambitionen, som i sidste ende vil være godt for klimaet, danskernes sundhed og det økologiske marked," siger fødevareminister Rasmus Prehn. 

De offentlige køkkener tilbereder dagligt 800.000 måltider, og ifølge forskning serverer offentlige køkkener typisk også sundere og mere klimavenlig mad.

Pengene afsættes over en fireårig periode med 10 millioner kroner årligt og kan bl.a. understøtte efteruddannelse af køkken- og ernæringspersonale.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.