Foto: Shutterstock

Nu kan danskerne være med til at placere de næste ti naturnationalparker

Infrastruktur

31/05/2021 10:58

Theis

Miljøminister Lea Wermelin og aftalekredsen bag Natur- og Biodiversitetspakken spørger nu danskerne, hvor de mener, at Danmarks kommende naturnationalparker bør ligge. Startskuddet er en konference d. 8. juni.

Langbenede elge, der dovent gnasker af græsset, og stolte krondyr, der gnider gevirerne op ad et træ. Det er nogle af de oplevelser, som venter besøgende i Danmarks to første naturnationalparker i Fussingø ved Randers og i Gribskov i Nordsjælland, som blev præsenteret i juni 2020.

I april måned i år løftede miljøminister Lea Wermelin og aftalekredsen bag Natur- og Biodiversitetspakken så sløret for de næste tre naturnationalparker, som placeres i Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.

Men der er langt flere grønne pletter på vej på danmarkskortet.

Nu skal der nemlig sættes navne på yderligere ti naturnationalparker – og her kan alle danskere være med til at give deres bud på, hvor de skal placeres.

"Naturen har brug for meget mere plads, og det er vi i fuld gang med at skabe med Danmarks kommende naturnationalparker. Vi er nu nået til den sidste store udpegningsrunde, og her lægger vi op til en inddragende proces, hvor der bliver rig mulighed for at melde konkrete forslag og idéer ind. For naturnationalparkerne er for alle og skal gerne være områder, som de lokale elsker at besøge og er stolte af at vise frem," siger miljøminister Lea Wermelin.

Konference om naturnationalparker

Borgere, kommuner og andre interesserede kan give deres mening til kende på Naturstyrelsens nye hjemmeside for de kommende naturnationalparker. Her kan man på et interaktivt kort over statens naturarealer angive, hvor man mener, Danmark kan få glæde af en ny naturnationalpark.

For at skyde processen godt i gang inviterer miljøminister Lea Wermelin alle interesserede til en konference om de kommende naturnationalparker d. 8. juni. Her vil ministeren sammen med interesseorganisationer, forskere og politikere diskutere muligheder, dilemmaer og perspektiver for Danmarks nye naturnationalparker.

Tilgå konferencen på sitet her.

Der kan meldes forslag til udpegninger ind til Naturstyrelsen frem til d. 2. august på sitet her.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.