Børn må ikke kunne få hoved, fingre, hår eller tøj i klemme, når de klatrer i et legetårn eller tumler i legehuset i haven. De må heller ikke kunne støde mod stolper eller jorden, når de gynger eller risikere at blive kvalt i gyngens reb.
Forældre, der vælger at købe et legetårn, legehus eller gyngestativ til haven, skal kunne stole på, at legeredskaberne er sikre at brug for deres børn. Derfor er der i 2020 på tværs af EU gennemført kontroller af legeudstyr til udendørs brug. Der er i alt kontrolleret 61 produkter til udendørs, privat brug – seks legetårne, 15 legehuse og 40 gynger. De er blevet testet efter den europæiske standard EN 71-8, der dækker aktivitetslegetøj til privat brug, og der blev fundet problemer ved tre legetårne, seks legehuse og 17 gynger.
Otte produkter tjekket i Danmark
Sikkerhedsstyrelsen har undersøgt i alt otte produkter, der er blevet solgt i Danmark. Det har resulteret i, at tre gynger er trukket tilbage fra forhandlerne, fordi der kunne være risiko for, at børn får hoved eller hals i klemme. Desuden er samlevejledningen til et legetårn ændret, så tårnet nu lever op til sikkerhedskravene.
"Børn kan komme alvorligt til skade med legeredskaberne i haven, hvis de ikke er konstrueret sikkert. Ved at deltage i et fælles EU-projekt får vi et langt bedre overblik over, hvad der er på markedet og hvilke problemer, der kan være med produkterne. end vi ville have mulighed for, hvis vi fra Sikkerhedsstyrelsen skulle udføre kontrollen alene," siger kontorchef Stine Pedersen fra Sikkerhedsstyrelsen.
Hun understreger, at selv om der har været rigtigt mange legeredskaber med i undersøgelsen, er det fortsat kun stikprøver af, hvad der er på markedet.
"Grundlæggende er det en fabrikants eget ansvar at få CE-mærket sine produkter og derigennem slå fast, at produkterne lever op til de krav, der stilles. Men som myndigheder skal vi ind imellem følge op for at sikre, at reglerne bliver fulgt," siger Stine Pedersen.
Fejl på hvert andet legetårn
I den samlede undersøgelse på tværs af EU-landene var der sikkerhedsmæssige problemer med tre ud af de seks legetårne, der blev testet. Der var åbninger, hvor børn kunne få hoved og nakke i klemme og åbninger med risiko for at få fingre i klemme. Det vurderes som de største risici, at børn kan komme i klemme og risikere at blive kvalt eller brække fingre, når de leger.
Ud over disse fejl var et af legetårnene ustabilt og kunne vælte, og på et af tårnene var der fremskudte dele, som børn kunne støde ind i og komme til skade.
Legehuse fanger tøj og hår
Blandt 15 testede legehuse var der seks med fejl, der kunne udgøre en risiko for legende børn. I tre legehuse var der sprækker og indhak, hvor børn kunne få tøj eller hår i klemme, og i to legehuse var stole og skamler, der fulgte med, ikke tilstrækkeligt stabile. Derudover var der et legehus, der manglede nogle dele, så huset ikke kunne samles korrekt.
Mange gynger med fejl
Blandt de 40 testede gynger var der 17, der fejlede ved test. På seks gynger var der åbninger, hvor børn kunne få hoved og nakke i klemme, og der var fire gynger med risiko for klemte fingre. Derudover var der tre gynger med tynde reb og dermed kvælningsfare, og der var mangler i brugsvejledninger om installationshøjde eller afstandskrav ved ti produkter. I to tilfælde kunne rebene løsne sig fra gyngerne, og et gyngestativ havde skarpe kanter, mens et andet ikke var tilstrækkeligt stabilt.
Landene håndterer egne produkter
Hvert enkelt land tager sig af sagsbehandlingen for de produkter, de har fået testet, men ud fra ensartede regler i EU’s markedsovervågningsforordning og EU’s legetøjsdirektiv. Afhængigt af, hvor alvorligt problemet med et produkt er, kan det enten være at afhjælpe fejlen, trække produktet tilbage fra forhandlerne eller tilbagekalde produktet fra de forbrugere, der har købt produktet. Desuden skal de øvrige EU-lande orienteres, hvis et produkt er solgt i flere lande.
Følg reglerne, når du bygger selv
Myndighederne undersøger kun legeredskaber, der er i handelen. Men man bør følge de samme sikkerhedskrav, hvis man selv bygger et legehus, et gyngestativ eller et legetårn.
"Det drejer sig om børnenes sikkerhed, når de leger med redskaberne. Derfor bør man også sørge for, at børn ikke kan komme til skade, når man bygger sine legeredskaber selv," siger Stine Pedersen.
