Foto: Broløbet
Foto: Broløbet

På lørdag går det løs - regn med ekstra rejsetid på Storebælt

Infrastruktur

06/06/2023 08:59

J. Bøgen

Broen vil være helt lukket i korte perioder.

I 1998 var Broløbet med til at indvie Storebæltsbroen, og nu er løbere igen klar til at fejre hele Danmarks bro, når den fylder 25 år.

Lørdag den 10. juni kl. 16.30 lyder startskuddet til Storebæltsbroens store fødselsdagsløb – et unikt halvmaraton med 10.000 løbere, der krydser bæltet.

Som afslutning på Broløbet oplyses broens 254 meter høje pyloner senere på aften i fødselsdagsfarver. Frem mod fødselsdagen onsdag den 14. juni vil pylonerne ligeledes være klædt i rødt og hvidt fra kl. 23 til kl. 05.

”Det skarpe hjørne” bliver også markeret med dannebrog i betalingsanlægget på selve fødselsdagen.

Det skriver Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen, i en pressemeddelelse.

Broløbets påvirkning af trafikken

Under Broløbet vil der være dobbeltrettet trafik i de sydlige spor i retning mod Sjælland, og vejens status ændres fra motorvej til almindelig landevej med hastighed på 80 km/t og overhaling forbudt.

Motionsløbet afvikles på broens to nordlige spor med start i Nyborg og mål i Korsør.

Omlægningen sker ca. kl. 15.30 og frem til kl. 21, hvor trafikken forventes at være omlagt til normal trafik igen.

Der vil være kortvarig ventetid under omlægning til dobbeltrettet trafik, da broen lukkes helt for biltrafik i ca. 20 minutter, mens trafikken omlægges. Kør derfor hjemmefra i god tid og passer gerne broen før kl. 14.00.

Find mere info på Storebælts hjemmeside eller modtag trafikinfo via SMS. Send til 1231 med Bro Info. Tjenesten ophører automatisk efter syv dage.

Læs mere om løbet her.

Foto: Sund & Bælt

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.