Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Pia rammer Danmark: Her aflyses alle tog

Infrastruktur

21/12/2023 07:42

J. Bøgen

Det kommer til at ske tidligere end ventet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag eftermiddag og aften rammer stormen Pia Danmark fra vest med vindstød op til orkanstyrke.

Det voldsomme vejr kommer til at påvirke togdriften fra torsdag eftermiddag, og Banedanmark anbefaler derfor, at man tjekker Rejseplanen, som blev opdateret onsdag aften. Desuden kan man finde aktuelle informationer på jernbaneoperatørernes hjemmesider.

Og der er mange ændringer, man skal holde øje med. For allerede nu kan Banedanmark fortælle, at man er nødt til helt at lukke bestemte togstrækninger fra torsdag aften og frem til tidligt fredag morgen.

Sådan rammer det

Helt konkret kommer flere strækninger til helt at lukke indtil fredag morgen kl. 04.30, mens der på andre kommer til at køre færre tog.

Det er simpelthen ikke muligt at opretholde almindelig togdrift, når stormen raser, siger områdechef i Trafik i Banedanmark, Nicolai Smidt Sigsgaard:

”Når DMI melder om farligt vejr, går vi straks i gang med at tilpasse togdriften efter forholdene. Det handler blandt andet om at tage højde for væltede træer, som vil betyde, at vi flere steder skal sætte hastigheden ned. De steder hvor stormen rammer hårdest indstiller vi driften. Det er ikke den bedste optakt til juletrafikken, men vi gør alt, hvad vi kan for at afvikle trafikken så godt som muligt,” siger Nicolai Smidt Sigsgaard.

Ud over at tilpasse trafikken indkalder Banedanmark ekstra mandskab, som kan rykke ud med motorsave og fjerne væltede træer.

I Løbet af onsdagen vil Banedanmark i samarbejde med jernbaneselskaberne lægge en mere detaljeret plan for togdriften på de enkelte strækninger samt opdatere Rejseplanen.

Følgende strækninger påvirkes torsdag

Her indstilles trafikken indtil fredag morgen klokken 4.30:

  • Tinglev-Sønderborg: Trafikken indstilles fra kl. 19:00

  • Esbjerg-Lunderskov: Trafikken indstilles fra kl. 17:00

  • Esbjerg-Tønder: Trafikken indstilles fra kl. 17:00

  • Esbjerg-Skjern: Trafikken indstilles fra kl. 17:00

  • Skjern-Holstebro: Trafikken indstilles fra kl. 17:00

  • Struer-Skjern: Trafikken indstilles fra kl. 17:00

  • Struer-Herning: Trafikken indstilles fra kl. 17:00

  • Struer-Thisted: Trafikken indstilles fra kl. 17:00

  • Herning-Skjern: Trafikken indstilles fra kl. 17:00

  • Holbæk-Kalundborg: Trafikken indstilles fra kl. 19:00

Her reduceres trafikken

  • Odense-Svendborg: Timedrift fra kl. 19:00

  • Aarhus-Aalborg: Timedrift fra kl. 19:00

  • Aalborg-Hjørring: Timedrift fra kl. 19:00

  • Vojens-Padborg: Timedrift fra kl. 19:00

  • Herning-Aarhus: Timedrift fra kl. 19:00

  • Skjern-Aarhus: Timedrift fra kl. 19:00

  • Vejle-Herning: Timedrift fra kl. 19:00

  • Fredericia-Lunderskov: Timedrift fra kl. 19:00

  • Næstved-Nykøbing Falster: Timedrift fra kl. 19:00

  • Roskilde-Holbæk: Timedrift fra kl. 19:00

  • Nivå-Helsingør: ½ timedrift fra kl. 19:00

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.