Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Rapport fra togselskab - uforudsete hændelser skyld i stort antal aflysninger

Infrastruktur

27/02/2025 09:47

J. Bøgen

Væltede træer og ødelagte tog har resulteret i for mange aflysninger hos GoCollektive, men nye tiltag skal rette op. Samtidig vil forligskredsen lave plan for risikotræer langs banen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

GoCollective har ansvaret for at køre tog i Midt- og Vestjylland og på Svendborgbanen på Fyn, og selskabet har i en længere periode haft udfordringer med at leve op til den kontrakt herom med staten.

I sommeren 2024 fik selskabet et påkrav om at rette op på de mange aflysninger og fik et halvt år til at dokumentere forbedringerne.

Nu er GoCollectives afrapportering for togdriften det sidste halve år af 2024 behandlet i forligskredsen bag togkontrakten. Resultatet er, at GoCollective har for mange aflysninger af togafgange, men at disse for en væsentlig del skyldes udefra kommende hændelser, som har været svære at forudse, som eksempelvis væltede træer. 

Det skriver Transportministeriet.

Har sat flere tiltag i søen

Derudover har selskabet taget flere tiltag for at gøre togflåden mere robust, herunder leje af tre tog fra Midtjyske Jernbaner, som giver GoCollective bedre muligheder for at opretholde togdriften, hvis et tog går i stykker. De lejede tog kommer i drift fra marts 2025 frem til juli.  

En del af problemet for GoCollective er, at der på de strækninger, de betjener, er væsentligt flere træer tæt på banen end andre steder. På grund af de øgende nedbørsmængder ser man langt flere træer, der vælter, selvom de ikke er syge. Denne særlige udfordring vil blive behandlet nærmere i forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035. 

Samlet set er Forligskredsen bag togdriften i Midt- og Vestjylland samt på Svendborgbanen enige om, at der ikke på nuværende tidspunkt skal iværksættes yderligere eller nye kontraktuelle tiltag over for GoCollective. Parterne er samtidig enige om, at følge udviklingen nøje.

Mest Læste

Annonce

28/02/2025

Slip af med dine rygproblemer