Nye færdselstavler og oplysningsskilte er klar til at blive sat op på Hillerødmotorvejens forlængelse. Foto: Vejdirektoratet
Natten mellem søndag den 13. oktober og mandag den 14. oktober 2024 udskifter Vejdirektoratet færdselstavler på Hillerødmotorvejens forlængelse og reducerer dermed hastighedsbegrænsningen fra 90 til 80 km/t.
Hvornår har du sidst tjekket din bilforsikring?
Der kan være penge at spare på din bilforsikring. Tjek gratis og uforpligtende igennem Samlino. Indtast din nummerplade herunder. (Reklamelink).
Det sker som tidligere udmeldt på baggrund af en indsats for opnå både en mere hensigtsmæssig trafikafvikling og bedre trafiksikkerhed på strækningen, indtil arbejdet med at udbygge den til firesporet motorvej med to spor i hver retning begynder næste år.
”Arbejdet med at udskifte færdselstavlerne vil ske i løbet af natten, og hastighedsnedsættelsen vil være gældende, så snart tavlerne er synlige. I dag kører der flere biler på strækningen, end den egentlig er bygget til, så jeg forventer, at den nye indsats vil medvirke til midlertidigt at løse nogle af de trafikale udfordringer, der er på Hillerødmotorvejens forlængelse,” siger afdelingsleder i Vejdirektoratet, Maria Lønsmand Sande.
Også nye oplysningstavler om kontrol
Vejdirektoratet opsætter samtidig nye oplysningstavler, der vil informere om og øge synligheden af fartkontrol på strækningen. Som del af indsatsen på strækningen har Nordsjællands Politi tilkendegivet, at politiet kan iværksætte øget fartkontrol i forbindelse med den styrkede informationsindsats.
Hillerødmotorvejens forlængelse bliver udbygget til motorvej fra sommer 2025 til 2027.
Læs mere om indsatsen på Hillerødmotorvejens forlængelse:Nedsat hastighed og øget fartkontrol på Hillerødmotorvejens forlængelse | Vejdirektoratet