Foto: Vejdirektoratet
Foto: Vejdirektoratet

To motorvejsbroer skal udvides: Vil påvirke både bil- og togtrafik

Infrastruktur

13/06/2024 10:47

J. Bøgen

Arbejdet vil vare indtil sommeren eller efteråret 2025.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hillerødmotorvejens forlængelse skal udbygges fra motortrafikvej til motorvej hen over de kommende år.

Det forberedende arbejde er i gang med arkæologiske undersøgelser og etablering af erstatningsnatur langs vejen.

Næste led i forberedelserne er en udvidelse af de to broer, der krydser henholdsvis Lyngevej og lokalbanen nordøst for Nørre Herlev. Dette arbejde går i gang nu.

”Vi vil gerne sikre den bedste afvikling af trafikken under anlægsarbejdet, så vi generer trafikanterne mindst muligt. Derfor har vi valgt at gå i gang med at udvide de to broer, inden udbygningen af selve vejen,” fortæller senior projektleder Assad Turkmani fra Vejdirektoratet

Begge broer skal sideudvides mod øst, så der er plads til motorvejens nye kørespor.

Vejarbejdet vil påvirke bil- og togtrafik

På Lyngevej, der krydser under Hillerødmotorvejens forlængelse, vil der i løbet af anlægsperioden være nedsat hastighed og kun ét farbart spor. Der vil blive opsat trafiklys, der regulerer trafikken.

Fortov og cykelsti vil fortsat være tilgængelig, mens vejarbejdet står på.

I forbindelse med arbejdet på jernbanebroen er det nødvendigt i en periode at lukke for togtrafikken på strækningen. Dette vil ske i løbet af sommerferien 2024.

Vejdirektoratet henviser togpassagerer til at holde sig opdateret på lokalbanens hjemmeside, Rejseplanen.dk og DOT.

Vejdirektoratet forventer, at arbejdet med broerne ved Lyngevej og lokalbanen er afsluttet omkring sommeren/efteråret 2025.

Holbøll A/S er entreprenør på opgaven med at udvide broen ved Lyngevej og lokalbanen.

Information om konkrete vejarbejder og restriktioner for trafikken kan ses på Vejdirektoratets trafikkort sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.

Læs mere om Hillerødmotorvejens forlængelse.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.