Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) - en af de 20 medlemsorganisationer i Børnesagens Fællesråd - retter en skarp kritik af de hårde prioriteringer på børneområdet, som regeringen med finanslovsforslaget lægger op til.
”Vi er bekymrede og ærgerlige”, siger John Hebo Nielsen, der er formand for DLO. ”Det betyder, at vi nu skal se langt efter den tidligere regerings børnepakke, der indeholdt 2 milliard kr. til flere pædagoger i daginstitutionerne. Oven i købet var det tanken med børnepakken, at den delvis skulle gives som øremærkede penge, og ikke som bloktilskud, hvilket ville forhindre kommunerne i at bruge midlerne til andre formål end de tiltænkte”.
11,8 børn pr. voksen
Daginstitutionsområdet er ikke - hvad enhver, der besøger fx en kommunal børnehave vil vide - præget af voldsom, personalemæssige overnormering. Tværtimod viser en undersøgelse fra analyse- og forskningsinstituttet Bureau 2000, at der siden 1986 er kommet færre og færre voksne per barn i de danske vuggestuer og børnehaver.
I 1986 var der 7,5 børnehavebørn pr. voksen, i 2000 var tallet steget til 9,7 og sidste år var der 11,8 børnehavebørn pr. voksen. Den samme udvikling gør sig gældende for vuggestuebørn.
Ifølge John Hebo Nielsen er det især de mindste og de socialt udsatte børn, der lades i stikken, når voksne i vuggestuer og børnehaver får flere børn at tage sig af.
Børneområdet er kernevelfærd
I Børnesagens Fællesråd bekymrer det ligeledes sekretariatschef Inge Marie Nielsen, at finanslovsforslaget ikke nævner børne- og skoleområdet med et eneste ord.
”Der bliver talt meget om at sikre kernevelfærden, men børneområdet er netop kernevelfærd. Særligt for udsatte børn kan det have en positiv virkning på den lange bane, at de oplever trygge, stabile og udviklende rammer i vuggestue, børnehave og SFO”, siger hun.
Finanslovsforslaget har fået titlen: ”Stramme rammer - klare prioriteter”, men prioriteringen er forkert mener Inge Marie Nielsen. Hun forklarer, at en god kontakt mellem barn og voksen er det mest betydningsfulde for et barns udvikling:
”For socialt udsatte børn, der typisk kommer fra hjem med få ressourcer, er det ekstra vigtigt, at den gode kontakt er til stede i daginstitutionen, fordi forældrene måske ikke er i stand til at give den. For de udsatte børn er det afgørende, hvad der sker i vuggestuen og på børnehaven. Det gælder både kognitivt og socialt, hvorfor det er bekymrende, at underprioritere området”, siger hun.
