Det er selvfølgelig selvbekræftende, hvis ens forældreskab er overlegent i forhold til andres. Om ikke andet, kan man pege fingre og gyse forargeligt, når tv-kanaler i hobetal disker op med det ene show efter det andet, der fremstiller lavindkomstforældre som bøvede, berusede, solariebrune eller svært overvægtige og ude af stand til at tage sig ordentligt af deres børn.
Men bedst som vi har travlt med at nyde vores fordomme, kommer SFI med en undersøgelse, der viser at tingene er langt mere komplicerede end som så.
Undersøgelsen, der har titlen ”Fattigdom og afsavn”, opstiller 49 indikatorer for afsavn fordelt på ni kategorier: Mad, beklædning, bolig, indbo, kommunikation, transport, sociale aktiviteter, rekreative aktiviteter samt helbred og personlig pleje.
Børnesagens Fællesråd
Børnesagens Fællesråd er redaktør for eget indhold på DenOffentlige.
Læs mere fra organisationen, der er et netværk af 20 landsdækkende organisationer som alle arbejder for at sikre fattige og udsatte børn en tryg og god opvækst. Netværkets værdigrundlag er FN’s Børnekonvention.
”Det overordnede resultat er, at der ikke er et markant omfang af materielle og sociale afsavn blandt børn i de økonomisk fattige familier”, hedder det i rapportens sammenfatning.
Er det, med andre ord, en sejlivet misforståelse, at børn i fattige familier ikke går til noget i fritiden, ikke får ordentligt mad og ikke har årstidssvarende tøj?
Ifølge SFI undersøgelsen er det. Når det gælder de basale behov som mad, tøj og sko, er der stort set ikke nogen signifikant forskel på de afsavn, som fattige og ikke-fattige børn lider. Men heller ikke når det gælder bolig, helbred, fritidsaktiviteter og andet, skiller børn af fattige familier sig nævneværdigt ud.
I stedet for at stigmatisere fattige familier og deres forældreskab kunne vi måske begynde at se på hvad fattige forældre gør rigtigt? Hvilke bemærkelsesværdige strategier har de udviklet for i den grad at kunne tilgodese deres børns behov selvom budgettet er stramt? Kan vi lære af deres flair for deleøkonomi, genbrug, fællesskab, evne til at komme gennem livet uden designertøj og oversøiske flyrejser samt opgangens kollektive og miljøvenlige brugsret til støvsugeren?
Sygdom er lig med fattigdom
Det andet, som SFI undersøgelsen viser tegn på, er et ”højere omfang af afsavn blandt de økonomisk fattige børn af kontanthjælpsmodtagere”, som paradoksalt ikke er økonomisk fattige ud fra den definition af fattigdom, der blev vedtaget som officiel dansk fattigdomsgrænse af den tidligere regering.
Børnesagens Fællesråd uddeler stipendier til kontanthjælpsforældre, der ikke har råd til at fejre deres unges konfirmation med en beskeden fest, gaver, mad, tøj og Blå Mandag. Stigningen i antallet af ansøgere er eksplosiv: Siden forrige år er ansøgninger om konfirmationshjælp fordoblet.
Empirisk datamateriale fra stipendieansøgningerne viser, at der er en betydelig sammenhæng mellem helbredsproblemer, herunder psykosociale sårbarhedsfaktorer, og afsavn. Samtidig kan økonomisk stress være med til at vedligeholde og forstærke psykiske og fysiske problemer. Disse kontanthjælpsforældre er heller ikke dårlige forældre. Empirien viser, at de i høj grad forsøger at skærme børnene og prioritere deres behov, men at manglen på økonomiske ressourcer kan blive så total, at den er lammende.
Det hjælper ikke noget, at politikerne postulerer, at syge forældre ikke skal være på kontanthjælp, når kendsgerningerne viser, at det er de. Deres samfundsmæssige funktion er tilsyneladende, at brødføde en hær af socialrådgivere, jobkonsulenter, kursusarrangører og såkaldte 2. aktører, der stresser og truer kontanthjælpsmodtagerne i et ulideligt kontrolhelvede, men ikke hjælper dem væk fra kontanthjælpen eller gør dem raske.
Se også: Heidi har ikke selv råd til at holde sin datters konfirmationsfest
Problemet er politisk, men politikerne, der netop har strammet benlåsen om sygdomsramte kontanthjælpsmodtagere endnu en takt, ønsker tydeligvis ikke at løse det. Derfor må civilsamfundet træde til.
