Djøf: Fire hjerter ud af fem til Ledelseskommissionens anbefalinger

Ledelseskommissionens afsluttende rapport giver et rigtig godt indspark til den videre udvikling af offentlig ledelse. På Folkemødet blev den diskuteret livligt af mange, og bidrog til at sætte fokus på værdien af god offentlig ledelse. Det er i sig selv vigtigt for de offentlige chefer, der dagligt gør en kæmpe indsats for at levere god ledelse og gode resultater. Men der, hvor vi virkelig kan rykke er, hvis ledere og medarbejdere får mulighed for bredt at debattere og forholde sig til kommissionens anbefalinger. Arbejdet er simpelthen er nødt til at blive rodfæstet for at kunne blive omsat til virkelighed. Derfor bør evalueringen af effekten af kommissionens anbefalinger først ske om nogle år. Det bidrager Djøf gerne til.   Ros til den inddragende proces
  I første omgang kan vi dog godt anmelde Ledelseskommissionens arbejde. Her vil vi i Djøf gerne kvittere for kommissionens inddragende proces. De faglige organisationer har været inviteret med ind i maskinrummet for at give vores besyv med. Og det er rigtig godt. For det er jo netop ledere og medarbejdere i den offentlige sektor, der ved, hvor skoen trykker.   På indholdssiden vil jeg gerne fremhæve kommissionens anbefalinger om, at offentlige chefer skal have et ordentligt ledelsesrum, og at der skal skæres ned på unødvendig dokumentation og bureaukrati. Der ser kommissionen helt rigtigt.
 

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Og hvis det skal lykkes, så mener Djøf, at politikerne bør sætte en klar retning, forventningsafstemme med lederne om, hvad det kræver at nå målene og derefter følge op. Her er det naturligvis godt at være i dialog med borgere og brugere om behov og resultater. Men helt centralt at de lader lederne rådgive sig om vejen derhen og giver dem plads til at gøre en forskel. De offentlige ledere skal ganske enkelt have rum til at lede og kunne træde i karakter som ledere uden at være bundet på hænder og fødder af snærende dokumentations- og styringsbånd.

Det handler også om, at de offentlige ledere skal kunne skabe plads og give et større ansvar til de fagprofessionelle. Så kan de bedre bruge deres faglighed og sunde fornuft til at træffe beslutninger inden for deres fagområde.

Tillid og meningsfuld styring

Det har de offentlige chefer i vid udstrækning tillid til, at de fagprofessionelle har både vilje og kompetencer til, og vi kan i fællesskab sikre en bedre opgaveløsning – og forhåbentlig se en afsmitning på arbejdsglæden. Det handler også om at skabe dialog mellem de forskellige faggrupper, og at man i fællesskab tilpasser de forskellige styringsværktøjer. Det er ikke et spørgsmål om, at lederne skal slippe styring, men det handler om at udvikle mere meningsfuld styring. 

Derfor vil jeg også gerne kvittere for, at styring er blevet en del af debatten i forbindelse med Ledelseskommissionen. I dagligdagen hænger styring og ledelse sammen som ærtehalm, og jeg håber, at rapportens anbefaling om færre dokumentations- og proceskrav kan bidrage til at få løsnet op på detailstyringen. 

Invester i ledelse

Anbefalingerne om at ledere skal udvikle sig, kan jeg kun være enig i. Her går Ledelseskommissionen ind igennem en åben dør: allerede i dag arbejder vi offentlige chefer – hver dag – med at udvikle vores ledelseskompetencer. Men igen: papiret er taknemmeligt, for udvikling af offentlig ledelse kræver også en investering fra de offentlige arbejdsgiveres side. Djøf foreslår derfor, at de offentlige arbejdsgivere sætter penge af til et ambitiøst lederudviklingsprogram og til udviklingen af læringsforløb, der for alvor øger kvaliteten af ledelsespraksis.  

Kommissionen har selvfølgelig skullet prioritere sit stof, men jeg savner mere i anbefalingerne om medarbejdernes indsats og om personaleledelse, trivsel, anerkendelse og motivation. For som offentlig leder kan du ikke lykkes uden medarbejderne. Og ledelse står ikke alene, men sker i et samspil med netop medarbejdere og andre aktører og inden for de politiske og økonomiske rammer. Jeg kan kun være enig i, at borgeren skal i centrum. Men medarbejderne i den offentlige sektor skal trives for at kunne lykkes med at skabe højere produktivitet, bedre resultater for borgerne og en fortsat modernisering af den offentlige sektor.

Samlet set vil jeg give Ledelseskommissionens arbejde fire ud af fem hjerter. Det manglende fokus på medarbejderne koster næsten et hjerte. Hvis vi så også indregner den malurt i bægeret, der dryppes med kommissionens kritik af MED-systemet, ja, så er vi nede på fire hjerter. Vel skal MED-udvalgene tage sig i agt for ressourceforbruget, men generelt set finder Djøf, at udvalgene er velfungerende, hvor man lokalt har fundet en velegnet struktur. Lad os blive inspireret af de gode eksempler.

Djøfs konkrete opfølgning

Ledelseskommissionens arbejde er alt for vigtigt til, at rapporten bare samler støv på en hylde. Jeg glæder mig derfor til opfølgningen, hvor vi får lejlighed til at debattere kommissionens anbefalinger, og ikke mindst finde måder, hvorpå kommissionens budskaber kan komme til at leve på de offentlige arbejdspladser til gavn for virksomheder og borgere. Vi vil også følge den politiske opfølgning tæt.

Djøf vil tage initiativ til, sammen med interesserede parter, at arrangere en række regionale debatter om Ledelseskommissionens anbefalinger til efteråret. Vi vil invitere offentlige ledere og medarbejdere til – på tværs af sektorer og faggrænser –  at diskutere udviklingen af god offentlig ledelse. At invitere mange forskellige parter med om bordet ser vi i Djøf som vigtigt i forhold til at skabe en god sammenhængskraft på såvel de offentlige arbejdspladser som bredere i samfundet. 

Anbefalingerne skal med andre ord foldes ud og gøres levende i den praktiske hverdag, hvor god ledelse gør en forskel for medarbejdere og borgere. I Djøf glæder vi os til at tage fat på den opgave.