Vi ønsker alle sammen det samme: At opretholde en fagligt stærk og veldrevet offentlig sektor i hele landet, der kan levere ydelser af høj kvalitet til gavn for det danske samfund.
Som formand for en faglig organisation ser jeg to perspektiver af flytningerne: Dels det karrieremæssige – og det gælder både dem, der får og dem, der mister job med regeringens kommende udmelding. Dels det samfundsmæssige: Kan det faktisk lykkes at ændre på danskernes bosætningsmønster?
To perspektiver der hænger snævert sammen – og som jeg synes er helt afgørende for, at regeringens ambition kan lykkes. Derfor er jeg også meget optaget af, hvordan det går med flytningerne.
Erfaringer fra første flytterunde
Dansk Magisterforening, Ingeniørforeningen og Djøf har i fællesskab bedt Rambøll om at udarbejde en undersøgelse, der netop dykker ned i erfaringerne med første flytterunde.
Om Djøf:
Djøf er faglig organisation for jurister, økonomer og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Læs mere fra Djøf her.
Rambøll-undersøgelsen indeholder mange interessante pointer, som jeg håber, at regeringen vil både lytte til og lære af. Det er vigtigt, at denne kæmpestore flytteproces ikke kun bliver styret af, hvilke landsdele man ”skylder” statslige arbejdspladser. Forløbet omkring placeringen af den nye politiskole, illustrerer, hvad den tilgang kan føre til.
Kommende flytninger af statslige arbejdspladser bør bygge på erfaringerne fra den første flytterunde – og gøres klogere og bedre. Det skylder vi de berørte medarbejdere. Det skylder vi de borgere og virksomheder, hvis sager hober sig op i pukler. Og det skylder vi skatteyderne, som foreløbig har spenderet et kæmpe beløb på flytningerne.
Smør ikke tyndt ud – skab i stedet faglige klynger
Så: Hvad ved vi? Erfaringer fra andre lande – og fra de udflyttede styrelser – viser, at stærke faglige fællesskaber har lettere ved at tiltrække og fastholde medarbejdere. Derfor bør flytningerne ske i større klumper, fx hele styrelser, og gerne til områder, hvor erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner understøtter eller understøttes af det faglige miljø i styrelsen. Ved at etablere klynger af brede faglige fællesskaber skabes et såkaldt ”dybt arbejdsmarked”, hvor der er et stort muligt udbud af stillinger. Det skaber flere jobmuligheder til en medflyttende ægtefælle, eller til medarbejderen selv, hvis han eller hun ønsker at skifte job – eller hvis styrelsen flyttes videre eller omlægges, eksempelvis ved en ressortændring.
På den måde kan man trods forandringer fastholde flere medarbejdere og mindske det videnstab, der følger med flytningerne, samt tiltrække ny arbejdskraft til de flyttede styrelser.
Hvis de udflyttede styrelser skal skabe en reel effekt i lokalsamfundene, synes jeg derfor, det er vigtigt, at regeringen satser på bruge flytningerne til at opbygge eller styrke faglige klynger.
Der er behov for kompetenceudvikling i de nye styrelser
En meget stor andel af medarbejderne i de flyttede styrelser er nyuddannede. Andre kommer fra private virksomheder. De har derfor – naturligt nok – ingen erfaring med offentlig forvaltning. En sådan udskiftning af medarbejdere betyder derfor et betydeligt viden- og erfaringstab i en overgangsperiode.
Forstå mig ret: Jeg synes, det er fantastisk, at rigtigt mange af Djøfs medlemmer rundt omkring i landet har mulighed for at få job i de flyttede institutioner. Rambøll-undersøgelsen viser, at mange af de nyansatte er utroligt glade for deres job og for at være med til at bygge en ny styrelse op. Men flere oplever også, at fokus primært har været på etablering og ikke så meget på den daglige drift og den dybe faglighed.
Kompetenceudvikling og tillæring af embedsmandshåndværket for de nye medarbejdere er derfor alfa og omega for at fastholde sikker drift og den nødvendige kvalitet af ydelserne fra de offentlige organisationer.
En velforberedt proces kan mindske produktivitetstab
Vi ved, at kun 2 ud af 10 medarbejdere flytter med eller pendler til det nye arbejdssted. Rambølls undersøgelse fremhæver, at der er mulighed for at fastholde flere medarbejdere, hvis man forbereder processen bedre og lægger en egentlig strategi for fastholdelse. En uskarp proces fører til medarbejderflugt.
Ud over det beretter cheferne i de forskellige styrelser om, at de ikke har fået den tilstrækkelige information fra centralt hold til, at de har kunnet besvare medarbejdernes spørgsmål klart og hurtigt.
For at fastholde viden og erfaring – og i respekt for de mange dygtige medarbejdere, der står i den vanskelige overvejelse om at flytte med jobbet – er det min klare anbefaling, at regeringen sørger for at have den nødvendige information klar om rammer, muligheder og proces, senest når navnene på de berørte myndigheder meldes ud.
Bidrager flytningerne til et Danmark i balance?
Jeg synes, at regeringens ambition om et Danmark i bedre balance er meget sympatisk. Vi er alle bedst tjent med en stærk og udviklingsorienteret offentlig sektor, bemandet med de skarpeste hjerner og varmeste hjerter, i hele landet. Men vi bør forholde os kritisk til vejen derhen. Herunder forholde os til balancen i forhold til udgifterne til flytning, balancen i forhold til tab af dygtige medarbejdere, balancen i forhold til fastholdelse af viden - og balancen i forhold til at flytte allerede eksisterende job i stedet for at skabe nye job, fx i private virksomheder.
I min optik er flytninger af statslige arbejdspladser ikke et mirakelmiddel, der alene kan bringe Danmark i bedre balance. Der er behov for en større plan. Ellers ender flytningerne i symbolik og underminering af den offentlige sektor. Og dét er ingen af os tjent med.
