I sin åbningstale til Folketinget den 3. oktober 2017 bedyrede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at "flere tusinde nye arbejdspladser vil blive etableret ude i landet." Det sker ved endnu en runde flytning af statslige arbejdspladser. Regeringen præsenterer en plan for flytteprojektet i et udspil i december måned.
Om Djøf:
Djøf er faglig organisation for jurister, økonomer og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Læs mere fra Djøf her.
Jeg synes, at regeringens ambition om et Danmark i bedre balance er meget sympatisk. Det er vigtigt, at vi har en stærk og attraktiv offentlig sektor i hele landet – og det kræver, at der skabes interessante faglige miljøer og karrieremuligheder, også i provinsen.
Som formand for en faglig organisation ser jeg to perspektiver af udflytningen: Dels det karrieremæssige – og det gælder både dem, der får og dem, der mister jobs. Dels det samfundsmæssige: Kan det faktisk lykkes at ændre på danskernes bosætningsmønster?
Disse to perspektiver er selvsagt indbyrdes forbundne – og i min optik helt afgørende for, at regeringens ambition kan lykkes. Derfor er jeg også meget optaget af, hvordan det går med udflytningerne. Djøf har, sammen med Dansk Magisterforening og Ingeniørforeningen, af Rambøll fået udarbejdet en spritny evaluering, der faktisk dykker ned i erfaringerne med første flytterunde.
Evalueringen indeholder mange interessante pointer, som jeg håber, at regeringen vil lytte til og lære af, så denne kæmpestore flytteøvelse resulterer i mere end en diskussion om, hvilke landsdele der har ”fortjent” statslige arbejdspladser. Det skylder vi både de berørte medarbejdere og skatteyderne, som foreløbig har spenderet et kæmpe beløb på udflytningerne.
Erfaring nr. 1: En bedre forberedt proces kan mindske produktivitetstab
Djøf har tidligere påvist, at kun 2 ud af 10 medarbejdere flytter med eller pendler til det nye arbejdssted. Rambølls evaluering fremhæver, at der er mulighed for at fastholde flere medarbejdere, hvis man forbereder processen bedre og lægger en egentlig strategi for fastholdelse. Flere problemer i processen – inklusiv uklarhed om vilkår og økonomi – har ført til medarbejderflugt. Ud over det beretter cheferne i de forskellige styrelser om, at de ikke har fået den tilstrækkelige information fra centralt hold til, at de har kunnet besvare medarbejdernes spørgsmål klart og hurtigt.
Regeringen bør tage ved lære af første runde og sørge for en tilstrækkeligt forberedt proces, således at man kan fastholde viden og erfaring i større omfang. Den fornødne information om rammer, muligheder og proces bør være klar til medarbejderne, senest når navnene på de berørte myndigheder meldes ud.
Erfaring nr. 2: Der er behov for kompetenceudvikling i de nye styrelser
En meget stor andel af medarbejderne i de flyttede styrelser er nyuddannede. Andre kommer fra private virksomheder. De har derfor – naturligt nok – ingen erfaring med offentlig forvaltning. En sådan udskiftning af medarbejdere betyder derfor et betydeligt viden- og erfaringstab.
Forstå mig ret: Jeg synes, det er supergodt, at rigtigt mange unge har mulighed for at få job i de flyttede institutioner. Evalueringen viser, at mange af de nyansatte er utroligt glade for deres job og for at være med til at bygge en ny styrelse op. Men flere oplever, at fokus primært har været på etablering og ikke så meget på den daglige drift og den dybe faglighed.
Kompetenceudvikling og tillæring af embedsmandshåndværket for de nye medarbejdere er derfor alfa og omega for at sikre drift, og den nødvendige kvalitet af ydelserne fra de offentlige organisationer fortsætter.
Erfaring nr. 3: Smør ikke tyndt ud – Skab i stedet klynger
Vi må erkende, at flytningerne kun i begrænset omfang betyder, at medarbejderne rykker med. Heller ikke de nyansatte flytter efter jobbet – de bor i området i forvejen, eller pendler. Spørgsmålet er altså, om flytning af statslige arbejdspladser fører til øget tilflytning til provinsen. Hverken erfaringerne fra flytterunde 1, eller erfaringer fra vores nabolande tyder på det. Der skal altså mere til.
Erfaringer fra andre lande – og fra de udflyttede styrelser – er, at stærke faglige fællesskaber har lettere ved at tiltrække og fastholde medarbejdere. I Nævnenes Hus fremhæves det som meget positivt, at de forskellige klagenævn er blevet samlet, da det faglige fællesskab øger muligheden for fastholdelse af medarbejdere, fordi der er mulighed for at rokere mellem stillingerne internt. Et såkaldt ”dybt arbejdsmarked” skaber tillige flere jobmuligheder til en medflyttende ægtefælle, eller til medarbejderen selv, hvis han eller hun ønsker at skifte job – eller hvis styrelsen flyttes videre eller omlægges eksempelvis ved en ressortændring. På den måde kan man trods sådanne forandringer fastholde flere medarbejdere og mindske det videnstab, der følger med flytningerne, samt tiltrække ny arbejdskraft til de flyttede styrelser.
Hvis de udflyttede styrelser skal skabe en reel effekt i lokalsamfundene, er en klar anbefaling, at regeringen satser på at bruge udflytningerne til at opbygge eller styrke klynger.
Vi ønsker alle sammen, at ambitionerne om et Danmark i bedre balance lykkes
Evalueringsrapporten har klargjort både mangler og muligheder ved flytningen af statslige arbejdspladser. Vi finder det helt centralt, at regeringen inddrager disse nye erfaringer, således at anden runde kan forløbe mindre smertefuldt for både de ansatte, opgaveløsningen og aftagerne af ydelserne. For vi ønsker alle sammen det samme: At opretholde en fagligt stærk og veldrevet offentlig sektor.
Læs mere i Rambøll-rapporten: Flytning af statslige arbejdspladser
