Mindre kontrol, mere tillid
Man kan ikke diskutere ledelse uden at diskutere styring. Når styring er rigtigt doseret og relevant, giver det cheferne mulighed for at kunne bruge deres ledelsesrum og i forlængelse heraf at give medarbejderne et råderum, så de kan bruge deres faglighed til gavn for borgeren. Derfor er det vigtigt, at der ikke bliver detailstyret fra Christiansborg, fra politikerne lokalt i regioner og kommuner samt fra centraladministrationen, og at man i den sammenhæng eksempelvis ikke implementerer ”one-size-fits-all”-løsninger, men i stedet giver ledere plads til i samarbejde med medarbejdere at finde frem til den bedste løsning i den konkrete situation.
For en tidssvarende offentlig sektor kræver tidssvarende ledelsesrum og -rammer. Hvis toplederne i den offentlige sektor skal kunne vise vejen med tillid til ledere og medarbejdere, er et reelt ledelsesrum nødvendigt.
Om Djøf:
Djøf er faglig organisation for jurister, økonomer og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Læs mere fra Djøf her.
Medarbejderne er vores stærkeste alliancepartnere som ledere
Netop det at være i stand til at samarbejde med medarbejderne er en central kvalitet hos enhver god leder. Medarbejderne er vores stærkeste alliancepartner som ledere til at skabe organisationens produktivitet, resultatskabelse og målindfrielse. Derfor ønsker vi, at ledelseskommissionen synliggør medarbejderes rolle i højere grad, blandt andet ved at sætte fokus på personaleledelse, trivsel, anerkendelse, motivation og kompetenceudvikling. Fokus har for længe været på produktivitet fremfor på engagement.
Det er værd at huske på, at hele det offentlige aftalesystem – ja, hele vores samfund – er bygget op omkring samarbejde. Kun i fællesskab kan vi finde frem til de bedste løsninger.
Der skal være fokus på hele ledelseskæden
Jeg vil også gerne appellere til at ledelseskommissionen overvejer at medtage en større del af ledelseshierarkiet. Kommissionen har fokuseret på den kommunale, borgernære driftsledelse, hvilket bestemt er vigtigt, for det er der borgerne primært møder det offentlige; men lige så vigtigt er det at adressere niveauet ”Ledelse af ledere” og topledelse. Styring og ledelse på disse niveauer er toneangivende for ledelse på det borgernære niveau, hvorfor det er helt centralt at medtænke dem.
Fokus på ledernes kompetenceudvikling
Det er rigtig godt, at kommissionen har fokus på ledelsesudvikling og lederuddannelse, da det nu er dokumenteret, at ledere med efteruddannelse udøver mere visionsledelse og altså evner at fortælle den store fortælling om mission og vision m.v. – Hvilket netop er den type ledelse, der er mere brug for, hvis der skal ledes mere og styres mindre.
Det er vigtigt, at kommissionen giver et signal om, at det forventes, at man både som ny leder og mere erfaren leder hele tiden udvikler sine ledelseskompetencer, og at lederens leder i høj grad bør interessere sig for, og opstiller mål for, hvad der skal komme ud af uddannelsen.
Forankring af kommissionens arbejde
Når kommissionen lancerer sin rapport, vil Djøf vil som faglig organisation rigtigt gerne bakke op om og være med til at implementere de gode ideer og få arbejdet vel forankret. Men det er vigtig, for modtagelsen af rapporten og generelt for implementeringen af Sammenhængsreformen, at der er en frugtbar og konstruktiv atmosfære mellem på den ene side de offentlige arbejdsgivere – og så på den anden side de faglige organisationer, ellers har vi en hurdle. Mao. skal tilliden mellem parterne genoprettes.
Mulige veje for forankring Involver politikerne.
Engagér de nyvalgte 98 borgmestre og regionrådsformænd. De må gribe det politiske lederskab. Politikerne har et ansvar, og jeg mener, at kommissionen kan sende et klart signal til dem om, at mere modige offentlige chefer kræver modige politikere, der bakker op fremfor at pege fingre.
Men også embedsværket selv kan tage handsken op. Forum for Offentlig topledelse er et af de få tværoffentlige organer vi har på topembedsmandsniveau. Var det en mulighed at forankre en del af opfølgningen hos dem? Det er værd at undersøge.
Partssamarbejde om ledelse på det statslige område?
Et tredje konkret forslag kunne være, at regeringen indleder trepartsforhandlinger om implementeringen og skabelsen af en udviklingsplan for ledelse og styring i de offentlige sektor. Man kunne fx lade sig inspirere af samarbejdsmodellerne fra Kvalitetsreformen i 2007.
Man kunne også lade sig inspirere af organiseringen af Væksthus for Ledelse. Efter en lignende model og inspiration kunne der skabes et partsprojekt om ledelse på det statslige område, som kunne løbe med stafetten fra ledelseskommissionen – en pendant til Kompetencesekretariatet, blot på ledelsesområdet.
Det handler jo ikke om, at ledelsesretten bliver løbet over ende, men snarere om, at god ledelse også kan være et samarbejde mellem chef og medarbejder. Offentlige Chefer vil i hvert fald gerne stille op til at deltage i den yderligere udvikling af denne ide.
