Der er ét gennemgående træk i reaktionerne på den seneste tids skandaler i den offentlige administration. Uanset om det handler om de mange sager i SKAT, fiskerikontrollen, den mistænkte svindel i Socialstyrelsen eller tilsynet med den finansielle sektor i kølvandet på Danske Banks hvidvaskeri, lyder svaret fra politisk hold:
Der er brug for flere ressourcer og bedre administration for at genoprette myndighedernes arbejde og sikre en effektiv og retvisende kontrol med de offentlige midler. SKAT skal løftes fra 6.000 til 8.000 medarbejdere. Finanstilsynet skal have flere medarbejdere til kontrollen med hvidvask. Fiskerikontrollen skal have tilført 150 millioner kroner ekstra.
Hvem og hvad der måtte have fejlet i de konkrete sager, er nu ved at blive undersøgt. Det er vigtigt, at vi alle bliver klogere, så systemerne kan indrettes bedre, fejl forebygges og bedragerisk svindel opdages og straffes hurtigt og konsekvent.
Der er en smertegrænse
I Djøf havde vi meget gerne været sagerne foruden - som alle andre i Danmark. De kan desværre tegne et billede af en offentlig sektor, der ikke har styr på de mange milliarder kroner, der hvert år flyder gennem de offentlige kasser til at sikre vores fælles velfærd.
Tema om offentlig modernisering
Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.
Her er det værd at bemærke, at Verdensbanken, OECD og Transparency International rangerer Danmark og den danske offentlige forvaltning i top, når det handler om fravær af korruption og veldrevne offentlige institutioner.
Det er tankevækkende, at hver gang en sag opstår, er det politiske svar flere ressourcer til at styrke området. Når vi samtidig dagligt kan høre en udtalt ringeagt for enhver form for bureaukrati og administration. I den offentlige debat. Men ofte også fra politisk hold, hvor værdien af administrative rutiner og et effektivt bureaukrati ikke sjældent tales ned.
Hver gang budgetterne strammer, og der skal spares, står de administrative medarbejdere i front. Selvfølgelig skal administrationen spare og effektivisere ligesom alle andre områder, i takt med at de teknologiske muligheder kan understøtte nye og smartere arbejdsgange. Men der er en smertegrænse.
LÆS FLERE ARTIKLER MED HENNING THIESEN HER
Genbesøg Kodex VII
Djøf bakker helhjertet op om de politiske intentioner om at fjerne overflødigt og meningsløst bureaukrati. Parolen har stået på den politiske dagsorden i over 30 år, og alligevel har politikerne vedtaget flere og flere administrative krav og rutiner, der for mange offentligt ansatte flytter fokus fra deres kerneopgaver.
Alle er vist enige om, at det er på tide at sætte handling bag ordene. Men vi vil samtidig gerne advare mod at smide barnet ud med badevandet.
SKAT er nok det mest grelle eksempel på, hvor galt det går, når man tror, at man kan realisere politisk vedtagne besparelser ved at starte med at afskedige medarbejdere, før man er sikker på, at nye arbejdsgange og ny teknologi virker og rent faktisk giver de lovede gevinster.
Læs også: Danske aviser
Samtidig vil vi gerne understrege, at bureaukratiet er en nødvendig hjælp til at sikre borgerne og virksomheder en god og ensartet service. Det handler om nogle helt grundlæggende værdier i vores samfund som retssikkerhed og at alle er lige for loven.
At det har en værdi og betydning, opdager vi først, når tingene går galt, som de aktuelle sager på bedrøvelig vis eksemplificerer.
Om Djøf:
Djøf er faglig organisation for jurister, økonomer og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Læs mere fra Djøf her.
Fra Djøfs side vil vi gerne opfordre til, at man alle steder i den offentlige sektor genbesøger Kodex VII - syv centrale pligter, som var regeringens udløber af det ekspertudvalg om forholdet mellem politikere og embedsmænd, som Djøf nedsatte i 2014. Et udvalgsarbejde, der mundede ud i rapporten om " Embedsmanden i det moderne folkestyre" fra 2015.
Her bliver de helt klassiske bureaukratiske embedsmandsdyder som sandhed, lovlighed, faglighed og partipolitisk neutralitet gentaget og suppleret med anbefalinger om udvikling og samarbejde, ansvar og ledelse samt åbenhed om fejl.
Blik for de positive sider
Det er let at tale den offentlige sektor ned under gulvbrædderne. Fra Djøfs side vil vi gerne opfordre til, at man også får øje på alle de positive sider.
Det handler om danskernes tillid til, at skattekronerne bliver forvaltet ordentligt. Og om, at den offentlige sektor kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, der hver dag gør en forskel for den enkelte dansker. Uanset om man befinder sig hos den plejekrævende borger, i skolen eller daginstitutionen, på rådhusets direktionsgang eller i ministeriets lovkontor.
Kronikken har været bragt i Avisen Danmark, en fælles sektion i 13 jyske og fynske dagblade, den 19. oktober 2018.
