Debatten om flygtninge og migranter er præget af meget politik og meget lidt fakta. Befriende er det, når Mærsk Line taler om mennesker og ikke migranter. I det danske politiske billede er vi blevet vaccineret med en stereotyp og stigmatiserende måde at tale om mennesker. Det er klædeligt og dejligt, når erhvervslivet viser nye veje.
For at få klarhed over situationen, som ofte skildres som kaotisk, så lad os se på fakta og få fat på, hvad vi kan og skal gøre, og på hvordan tingene hænger sammen.
EU modtog mange flygtninge og migranter i 2015, men dette tal er faldet siden da. Hvor mange kommer i dag til EU og til Danmark? Hvor mange af disse er i arbejde? Hvor mange kommer i uddannelse? Hvad bidrager de til, og hvad koster de den danske stat?
Faktum er:
I 2015 kom 1,3 mio. asylansøgere til EU. Tallet var nogenlunde konstant året efter i 2016 på 1,26 mio. I 2017 var tallet faldet til 704.600, og man forventer, at det bliver endnu lavere for 2018. Antallet af asylansøgere er for første kvartal i 2018 faldet med 15 % i sammenligning med sidste år.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Danmark ligger ikke længere på top 10 over de EU-lande, flest asylansøgere kommer til. Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at vi i Danmark modtog 21.316 ansøgninger om asyl i 2015, 6.266 i 2016, og kun 3.500 i 2017.
Der arbejdes ihærdigt på flere områder for at skabe inklusion i Danmark, og vi kan fejre, at trepartsaftalen og andre tiltag har virket positivt på antallet af flygtninge og indvandrere, der faktisk kommer i uddannelse og i arbejde. Særligt er kommunernes indsats ganske imponerende. Omend vi er hjulpet af høje konjunkturer er det alligevel godt gjort.
Uddannelse og beskæftigelse i Danmark: En overset succes
Finansministeriet vurderer, at flygtninge har en positiv indflydelse på dansk økonomi på sigt. Forudsætningen er, at flygtninges beskæftigelsesgrad bliver ved med at stige, som den gør nu. En udvikling der går hurtigt og som gør, at vi kan betegne integration i Danmark som en overset succes. Flere og flere får en ungdomsuddannelse og en lang videregående uddannelse. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet er det lykkedes næsten at fordoble antallet af indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der har en videregående uddannelse.
Antallet af personer fra tredjelande i job er også steget. Næsten hver tredje flygtning, der har været i Danmark i tre år, har job. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen kalder denne udvikling for et ”paradigmeskift”. Fokus er nu på, hvordan flygtninge kan bidrage til den danske økonomi. Kommunerne har ændret deres tilgang til at få indvandrere og flygtninge i beskæftigelse, udtaler han. Frederiksberg og flere andre kommuner opfylder allerede statsministerens mål om at få mere end 50 % af flygtningene i arbejde.
For første gang nogensinde ser vi, at den udenlandske arbejdskraft fra tredjelande stiger mere end arbejdskraften fra EU-lande. Det sker i takt med, at arbejdere fra Polen og andre østeuropæiske lande tager hjem. Konkret forventer regeringen, at flygtninge kommer til at forbedre dansk økonomi fra 2035 med 0,15 % af BNP. Det svarer til 2,7 mia. kroner. Det kan faktisk ikke vare mange år, før regnestykket går i nul.
Summa summarum, så har vi fået styr på dette vigtige område, som med rette har optaget danskere. Måske med forskellige indgange til spørgsmålet, men med en kollektiv bekymring. Vi kan helt sikkert blive endnu dygtigere til dette, men vi bør anerkende, at mange indsatser har ført til bedre integration, også hvis integrationsministeren helst vil være fri.
Spørgsmål om yderligere tilstrømning, om flere mennesker i nød og om de kæmpe industrier af menneskesmuglere, vi indirekte støtter på grund af manglende fælles regulering og ordnede forhold, må holde os vågne. Løsningerne kan og skal findes i fællesskabet. Derfor er der meget på spil i disse dage
Brug for samlet aftale om migration: Menneskeliv og værdier på spil
Den 28. juni mødes statsminister Lars Løkke og hans 26 kollegaer til EU-topmøde om flygtninge og migration. Man håber her at vedtage en ny omfattende migrationsplan, der blandt andet skal afhjælpe den stadige tilstrømning af bådflygtninge fra Libyen, herunder ved at sikre flygtninges beskyttelse og flygtningenes bevægelser internt i Europa. Timingen er god. Om et par måneder, til september 2018, mødes verdens ledere for at vedtage en ny global flygtningeaftale, den såkaldte Global Compact on Refugees. Her er det vigtigt, at EU fremstår med en samlet stemme. Derved bliver vi stærkere, og derved er der skygge af chance for at de grundværdier for mennesker, vi tror på, stadig kan danne baggrundstæppe.
Spørgsmålet er, om det bliver muligt. Lars Løkkes franske og spanske kollegaer, Emmanuel Macron og Pedro Sánchez, ønsker at sanktionere de EU-lande - Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet - der nægter at huse flygtninge og asylansøgere. Grækenland og Italien, bakket op af Tyskland, ønsker en bedre fordeling af flygtninge og migranter på tværs af EU. Italiens nyligt indtrådte premierminister Giuseppe Conte ønsker at outsource asylbehandlingen til centre i afrikanske transitlande. Ikke så langt fra også danske ideer hos f.eks. Socialdemokratiet.
I søndags den 24. juni præsenterede 16 lande - Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Malta, Bulgarien, Østrig, Belgien, Holland, Luxemburg, Kroatien, Slovenien, Danmark, Finland og Sverige – en foreløbig udtalelse, der blandt andet fokuserer på behovet for at sikre EU’s ydre grænser. Søndagens møde faldt sammen med nyheden om 113 bådflygtninge, der blev nægtet adgang til den italienske kyst, og i stedet var fanget på et Mærsk-fartøj. Mærsk og andre gode viljer løste mini-krisen, og måden Mærsk konsekvent talte om mennesker frem for den distancerede massebetegnelse migranter, gjorde vores land ære.
Det er et ualmindeligt vigtigt møde, der finder sted den 28. juni. Der er mere på spil end frihandel, der i sig selv er vigtigt. Der er mennesker på spil. Skæbner og liv, men der er også vores europæiske værdier. Kan vi ikke finde ud af at forsvare disse sammen. Værdigt og respektfuldt, så kan vi ikke nødvendigvis blive ved med at enes om alt det andet.
Derfor må opfordringen være stærk. Og vedholdende: Vi ønsker af jer nationale politikere, at I løser disse forhold. Ikke ved at gå på kompromis med vores værdier, men ved at stå sammen. Arbejde sammen. For løsninger på konflikterne, for stærke ydre grænser, for fælles rammer for asylbehandling, for samarbejde med stater udenfor EU, for kæmpe indsprøjtning til afrikanske lande. Der skal mange gode kræfter til. 500 millioner EU-borgere venter på løsninger. Og ikke mindst de mange mennesker, der af forskellige årsager risikerer livet for at nå op til os, venter på ordnede forhold.
EU kan, hvis vi vil
EU’s BNP udgør 22 % af verdens samlede økonomi. Alligevel huser vi kun 12 % af verdens flygtninge. I dag findes der 1,2 millioner flygtninge i verden, der ikke har adgang til tilfredsstillelse af de mest basale behov, herunder uddannelse til børnene og medicinsk behandling, og som derfor har akut behov for genbosættelse i et andet land. The International Rescue Committee har udregnet, at et fair og rimeligt antal for EU vil være at modtage 108.000 flygtninge per år.
Det bliver svært at få de skeptiske lande med på en samlet aftale i EU. Det har de sidste tre års træge forhandlinger lært os. Forventningen er dog igen blevet aktuel op imod dagens møde. Mit håb er simpelt. At EU’s ledere arbejder for en samlet politik, der holder EU’s værdier om humanitær hjælp og menneskerettigheder for øje.
