Et tab på op til 5.200 pund (45.000 kr.) årligt for hver britisk familie 15 år efter Brexit. Det var vurderingen fra det britiske Finansministerium op til afstemningen i juni 2016. Tallet afspejler et ”worst case” scenarie, hvor Storbritanniens forhold til EU alene er reguleret af reglerne i den internationale handelsorganisation, WTO.
Europa-Parlamentet udgav i 2017 et studie om de økonomiske konsekvenser af Brexit. I det gengives resultaterne af en række analyser af effekterne af Brexit for EU og for Storbritannien. Alle analyserne viser entydigt, at Storbritanniens udtræden af EU vil få negative økonomiske konsekvenser.
Hvor store disse vil være, afhænger imidlertid af, hvilken ordning der vil komme til at være for det fremtidige handelsmæssige samkvem. Overordnet set vil Storbritannien blive ramt langt hårdere af Brexit end EU. Det skyldes, at Storbritanniens eksport til EU som andel af den samlede eksport er større end den andel af eksporten fra EU27, der går til Storbritannien – 43 pct. mod 8 pct.
I alle analyserne er det mest ”optimistiske” scenarie et, hvor Storbritannien får en ordning som den, Norge har. Det betyder, at man er med i de fleste dele af det indre marked, men til gengæld bidrager med et pænt beløb til EU-budgettet. I det ”pessimistiske” scenarie vil Storbritannien have status som et WTO-tredjeland. Der er også et mellemscenarie, hvor Storbritannien får en ordning som den frihandelsaftale, EU har indgået med Canada. Signalerne fra britisk side tyder på, at der stiles mod en sådan ordning for det fremtidige økonomiske samkvem med EU. De økonomiske effekter af dette adskiller sig dog kun lidt fra det ”pessimistiske” scenarie. I alle beregninger er resultaterne vist som tabene i 2030 i forhold til en situation uden Brexit.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Som gennemsnit af beregningerne af det ”optimistiske” scenarie vil Storbritannien få et BNP-tab på 1,31 pct., mens der næsten ingen virkning vil være for EU27. I det ”pessimistiske” scenarie vil Storbritanniens tab være 4,21 pct., og EU27 vil tabe 0,52 pct. Det skal dog nævnes, at nogle modelberegninger viser væsentlig større effekter for Storbritannien. Det skyldes, at disse ikke blot ser på virkningerne af, at der vil blive rejst en toldmur mellem Storbritannien og EU, men også på nogle afledte effekter af Brexit. Det drejer sig især om virkningerne på udenlandske direkte investeringer. Med Brexit bliver Storbritannien et mindre attraktivt land at investere i, hvilket vil påvirke den økonomiske vækst negativt. OECD's beregninger medtager dette, og resultatet bliver, at det britiske BNP vil være hele 7,7 pct. lavere i 2030 med Brexit end uden.
Der er også foretaget beregninger af virkningerne af Brexit for de 27 EU-lande. Ikke overraskende vil Irland blive påvirket mest som følge af den store samhandel med Storbritannien. Det irske BNP-tab vil være forholdsmæssigt af samme størrelsesorden som Storbritanniens tab. Derefter følger Belgien og Holland. Danmark ligger midt i feltet med et tab på under 1 pct. Som det eneste land, der vil få gevinster, peger undersøgelserne på Luxembourg. Det skyldes, at en del af den finansielle sektor i London forventes at flytte dertil.
Det skal nævnes, at den britiske økonom Patrick Minford har beregnet, at effekterne af Brexit ikke vil være negative for Storbritanniens økonomi, men tværtimod positive. Det skyldes primært, at han forudsætter, at landet efter udtræden af EU vil handle frit til verdensmarkedspriser, samt at der vil ske en deregulering, når man ikke længere er bundet af EU's regler. Minfords beregninger er dog blevet afvist af de fleste britiske økonomer, der har betegnet dem som ”woodoo economics”.
Det forventes, at Storbritannien vil fortsætte med at betale ind til EU-budgettet i en overgangsperiode frem til udgangen af 2020. Men herefter vil Brexit efterlade et hul i budgettet på ca. 10 mia. euro årligt. Hvordan dette hul skal dækkes, vil blive et stort stridspunkt, når EU27 om kort tid påbegynder forhandlingerne om det næste langtidsbudget fra 2021. Nogle lande, herunder Danmark, har meldt ud, at Brexit ikke skal medføre, at de resterende 27 lande skal betale mere til budgettet, mens andre, herunder Tyskland, har tilkendegivet at være villige til at betale mere end de nuværende 1 pct. af landenes BNI.
Alt tyder således på, at Brexit vil få negative økonomiske konsekvenser. Det gælder først og fremmest Storbritannien selv – samt Irland. Også de øvrige resterende EU lande vil opleve en negativ effekt, men næppe i en sådan grad, at det vil være rigtig mærkbart.
