I skrivende stund vides ikke om Brexit-forhandlingerne bevæger sig nogle skridt fremad i december.
Det eneste sikre er, at briterne til sidst står til at tabe stort og resten af Europa til at tabe ganske meget.
Ny Europa-sektion på DenOffentlige
Europa-debatten er blevet historisk væsentlig. Derfor kan du på DenOffentlige.dk/europaeisk-samarbejde finde en selvstændig sektion, der debatterer og formidler fra debatten om Europa og det europæiske samarbejde.
Vores Europasektion skabes i samarbejde med udgiverne på DenOffentlige.
Desuden vil en uforholdsmæssig stor del af de europæiske statslederes tid og opmærksomhed i de nærmeste år gå med at finde tålelige løsninger på briternes folkeafstemningsresultat.
Det er åbenbart værre end at bande i kirken at foreslå de store britiske partier at tage en ny afstemning, når de kender realiteterne i form af et ringe forhandlingsresultat eller en hård Brexit.
Camerons folkeafstemning om Storbritanniens fortsatte medlemskab af EU vil nok gå over i historien som den mest idiotiske beslutning, en europæisk statsleder har taget efter 1945.
Det var en beslutning, der blev født for at fodre EU-modstanderne i det konservative parti – i håb om enten aldrig at behøve at indfri løftet, enten fordi han tabte parlamentsvalget eller fortsat var afhængig af de liberale Europa-entusiaster.
Da han så vandt sit eget flertal i 2015 fangede bordet, og afstemningen blev rullet frem til Sankt Hans 2016 i letfærdigt håb om at vælgerne ville holde fast i Europa. Det skete netop, da frygten og usikkerheden om folkevandringer og flygtningestrømme toppede. Det skete uden brug af erfaringerne fra bl.a. de danske EU-afstemninger om, at resultatet ofte påvirkes af helt andre ting, end hvad der faktisk afgøres ved afstemningen. Det skete uden, at der var sat en streg på papir i den britiske regering for at tegne et realistisk billede af de økonomiske og politiske konsekvenser af Brexit.
Derfor fik ikke mindst Rupert Murdoch - via de monumentale løgnehistorier, der blev spredt af hans medieimperium - endnu engang afgørende indflydelse på udfaldet af en demokratisk afstemning.
Cameron vandrede ud i glemsel, Theresa May blev en usikker premierminister, der fik tabt sit eget flertal i Underhuset ved et kupagtigt valg, der skulle styrke dette flertal. Og briterne og resten af europæerne skal leve med udenrigsminister Boris Johnsons illusioner om Global Britain med en vældig glorværdig fremtid uden for EU.
Det skal også huskes at Skotland og Nordirland stemte for at blive i Europa, så Cameron i værste fald ikke bare fik UK til snuble ud af EU, men også for alvor fik lagt kimen til opløsning af Det Forenede Kongerige.
Jeg sidder med et lille bitte håb om Labour – med den nuværende eller en anden leder – ad snørklede omveje kan finde hen til at begynde at tale om nødvendigheden af en ny folkeafstemning.
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på Den Offentlige, hvor en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde bidrager til at styrke debatten om EU. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
