Da det den 23. juni 2016 efter den britiske folkeafstemning stod klart, at UK vil forlade EU, sendte det chokbølger gennem Europa. Hvordan ville UK træde ud af EU, og hvordan ville det fremtidige forhold mellem EU og UK komme til at se ud?
Forhandlingerne om UK´s udtræden af EU, der først for alvor kom i gang i sommeren 2017, har været opdelt i to faser. Den første fase blev afsluttet i december 2017, hvor der blev indgået en principaftale om tre centrale emner. Det ene var spørgsmålet om rettigheder for henholdsvis EU-borgere i UK og britiske borgere i andre EU-lande. Aftalen betyder, at EU-borgere i UK og britiske borgere i EU-landene, der på datoen for UK´s udtræden af Unionen (29. marts 2019) har fast ophold uden for deres hjemland, bevarer deres ret til ophold. Det andet emne drejede sig om UK´s bidrag til EU-budgettet frem til og med 2020. Her har briterne accepteret at forsætte med at betale medlemsbidrag som hidtil. Det tredje spørgsmål vedrørte grænsen mellem Nordirland og Republikken Irland. I aftalen erklærer UK sig forpligtet til at undgå en ”hård grænse” mellem de to områder. Hvis det viser sig umuligt, vil UK komme med forslag til ”specifikke løsninger” på problemet.
Selvom der blev opnået politisk enighed om disse spørgsmål, er aftalen endnu ikke omsat i bindende regler, og derfor kan der meget vel opstå problemer senere, når disse skal udformes.
I den anden fase skal der forhandles om indholdet af en overgangsperiode, efter at UK formelt forlader EU den 29. marts 2019. I januar 2018 vedtog EU´s ministerråd et mandat til Kommissionen til forhandlingerne med UK herom. Mandatet sætter overgangsperioden til slutningen af 2020 og anfører de krav, der skal stilles til UK i den forbindelse. I en nøddeskal kræver EU, at UK fortsat skal være omfattet af EU-lovgivningen og være underlagt Domstolens kompetence. Men UK vil miste stemmeretten i EU´s organer, og vil kun undtagelsesvis kunne deltage i møder i EU-regi. UK har for indeværende ikke nærmere tilkendegivet, hvordan man forholder sig til udspillet, men har dog accepteret princippet om en overgangsperiode efter udtræden, herunder at fortsætte med at betale ind til EU-budgettet. Derfor er det mest sandsynlige, at forhandlingerne ender med et resultat på linje med EU´s krav.
Det helt store spørgsmål er imidlertid, hvordan det fremtidige forhold mellem UK og EU vil blive udformet. Det ene yderpunkt er en ordning, som den Norge har, hvor man er fuldt med i næsten alle EU-områder og betaler ind til EU-budgettet, men ikke er med til at træffe beslutninger i EU. Denne mulighed – også kaldet ”soft Brexit” – er udelukket fra britisk side. Det andet yderpunkt er, at UK på det handelsmæssige område bliver stillet som et tredjeland, og at forholdet mellem UK og EU alene bliver styret af reglerne i den internationale handelsorganisation, WTO, en såkaldt ”hard Brexit”.
Udmeldingerne fra britisk side om det fremtidige forhold har været temmelig uklare og præget af overskrifter om, at det skal sikres, at ”handelen mellem UK og EU bliver så gnidningsløs som mulig”. EU har forholdt sig afventende, men det ventes at blive et ufravigeligt krav, at den fremtidige ordning i sit indhold vil gøre det åbenlyst, at det ikke kan betale sig at melde sig ud af EU. Der skæves også til, at UK ikke bør have en mere gunstig ordning end den, Norge har. Fra norsk side er man meget opmærksom på dette, og nordmændene har ligefrem luftet tanken om en genforhandling af aftalen med EU, hvis UK får en for gunstig behandling.
EU vil i løbet af foråret 2018 vedtage et supplerende forhandlingsmandat om rammerne for det fremtidige forhold mellem EU og UK efter overgangsperioden. Forhandlingerne herom vil komme til at foregå parallelt med forhandlingerne om indholdet af overgangsperioden. Hele processen er under et betydeligt tidspres. For at ratifikationen af aftalen om udtræden kan være gennemført inden den 29. marts 2019 skal forhandlingerne være afsluttet i oktober 2018.
Forhandlingerne vil blive yderst vanskelige, og der er ingen garanti for, at det lykkes parterne at blive enige. Selvom det lykkes, kan det også blive en besværlig sag at få en aftale godkendt af de 27 EU-lande og af Europa-Parlamentet. Dramaet om Brexit er kun lige begyndt.
Skribenten er en del af Europabevægelsens frivillige panel på DenOffentlige. Her bidrager en række frivillige EU-kendere med artikler omkring europæiske forhold.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
