EU har løftet dansk erhvervsliv - nu venter lønmodtagerne

I århundreder har stater gennem international handel øget deres økonomiske vækst og velstand.   Det teoretiske grundlag i nationaløkonomien blev skabt af den britiske økonom David Ricardo (1772-1823) med teorien om de komparative fordele, som kort fortalt går ud på, at hvert land skal producere det, det er bedst til, hvorefter landene handler med hinanden.   Efter afslutningen af 2. verdenskrig i 1945 etablerede 23 stater handelssamarbejdet  GATT (General Agreement on Tariffs and Trade), som trådte i kraft 1. januar 1948. GATT blev i 1995 afløst af verdenshandelsorganisationen WTO (World Trade Organization), som nu har 164 medlemsstater, hvad der bekræfter vigtigheden af og interessen for international samhandel.   Frihandel går ud på at afskaffe eller begrænse handelsrestriktioner, eksempelvis told, og kvantitative restriktioner, hvilket øger konkurrencen til fordel for bl. a. forbrugerne. Der er forskellige former for told. Beskyttelsestold skal beskytte egen produktion mod import udefra, dvs. at beskyttelsen er mest effektiv, når provenuet er nul. Finanstold er derimod en importafgift, som øger statens indtægter, og som også kan benyttes som forbrugsbegrænsende foranstaltning.   Tilblivelsen af den europæiske frihandel   Frihandelsorganisationen EFTA (European Free Trade Association) blev stiftet i 1960 med 7 medlemsstater (inkl. Danmark) og blev kaldt ”De 7”. EØF blev stiftet i 1957 med 6 medlemsstater og gik under navnet ”De 6”, EØF blev med tiden til EF og senere EU med nu 28 medlemsstater, idet bl.a. flere EFTA-medlemmer blev optaget i EF/EU, således at EFTA i 2018 kun har 4 medlemsstater tilbage.  

EFTA er et frihandelsområde, hvorimod EU er en toldunion. I et frihandelsområde afskaffes told ved handel mellem medlemsstaterne, som bevarer deres individuelle toldsatser over for tredjelande. I en toldunion afskaffes tolden ligeledes mellem medlandsstaterne, som indfører samme toldsatser over for tredjelande, hvad der gør toldunionen til et tættere samarbejde end et frihandelsområde.   EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) omfatter hele EU samt EFTA-landene Island, Norge og Liechtenstein, hvortil kommer Schweiz.   I andre dele af verden er der opstået en række organisationer til fremme af fri handel. ASEAN (Association of South East Asian Nations) har således 10 medlemsstater i  Asien. MERCUSUR dækker det latinamerikanske område og APEC (Asia Pacific Economic Cooperation) har 21 medlemsstater i Stillehavnsområdet.   Frihandel har været en markant fordel for Danmark   Både frihandel og EU-medlemskab har enorm betydning for Danmark, hvor skønsmæssigt 700.000 arbejdspladser er afhængige af dansk eksport. Ifølge Statistikbanken (Danmarks Statistik) lå det danske bruttonationalprodukt (BNP) i 2017 på 2.142,534 milliarder kr., mens den danske bruttonationalindkomst (BNI) i 2017 udgjorde 2.191,519 milliarder kr. Når BNI er større end BNP må det skyldes, at danske investeringer og aktiviteter i udlandet medfører større overførsler til Danmark, end der sker fra Danmark til udlandet. Også her dokumenterer de frie markeder deres værd. Ligeledes ifølge Statistikbanken eksporterede Danmark i 2017 for 1.183,2 milliarder kr. Det svarer til 55,2 % af BNP.   Erhvervsstyrelsen offentliggjorde en rapport fra januar 2017, udarbejdet af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz, om EU's Indre Markeds økonomiske betydning for Danmark. Rapportens tal er markante: BNP 5 % højere. Privatforbruget 6 % højere. Reallønnen næsten 10 % højere. Eksportforøgelse på knap 7 %. Investeringerne 27 milliarder kr. højere svarende til ca. 6 %. Sammenligningen er med en situation uden EU-medlemskab.   Den sociale søjle opbygges   For EU-medlemsstaterne ligger kompetencen til at indgå frihandelsaftaler hos EU. Eksempler er frihandelsaftalerne med Sydkorea og Canada (CETA ). Den planlagte meget omfattende aftale med USA TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership) led desværre skibbrud. da Donald Trump blev præsident i USA. Samme skæbne ramte den indgåede, men ikke ratificerede, TPP (Trans-Pacific Partnership) mellem USA og en række asiatiske lande.   Som nævnt fører frihandel til øget konkurrence. Derfor er det vigtigt, at de involverede lande sørger for alternative beskæftigelsesmuligheder og uddannelse for de lønmodtagere, som mister jobbet ved eksempelvis outsourcing. EU har fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer (arbejdskraft) – de såkaldte Fire Friheder. Det har ført til begreber som social dumping, når indvandrede lønmodtagere accepterer dårligere løn- og arbejdsvilkår end de normalt gældende.   EU har da også fået kritik for at gøre mere for erhvervslivet end for lønmodtagerne. Europa-Kommissionen har taget fat på problemet i hvidbogen fra 1. marts 2017 om Europas fremtid, og der tales nu om en social søjle. Nogle politiske partier går så vidt, at de kræver en særlig social protokol som tillæg til Lissabontraktaten. Dette spørgsmål behandles i Folketinget; men mange frygter en trussel mod den danske model, hvor arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer selv aftaler løn- og arbejdsvilkår uden indblanding fra politikerne.   Konklusionen er, at frihandel er en vigtig vej til øget økonomisk vækst og velstand; men lovgivning kan være nødvendig for at sikre, at den øgede velstand fordeles rimeligt melllem alle et lands borgere. Brexit og valget af Trump i USA kan meget vel skyldes, at disse hensyn ikke blev taget.  

Skribenten er en del af Europabevægelsens frivillige panel på DenOffentlige. Her bidrager en række frivillige EU-kendere med artikler omkring europæiske forhold.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning