Europabevægelsen får ny landsekretær: Bille afløser Bille

Ledelse

26/10/2016 18:24

Nick Allentoft

Europabevægelsen har fundet ny landssekretær efter Christine Bille, der stoppede i sensommeren. Men navnet består.

Europabevægelsen har ansat 34-årige Kristine Rishøj Bille som ny landssekretær. Kristine har sine 34 år til trods stor erfaring fra både Christiansborg, den private sektor  og organisationsverdenen hos henholdsvis Liberal Alliance, som foreningskonsulent i Coop og senest som politisk konsulent i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd. Samtidig har Kristine en uddannelsesbaggrund, der sætter hende i stand til at navigere i det farvand af tværpolitisk tilgang, Europabevægelsen efterspørger.

Ny Europa-sektion på DenOffentlige

Europa-debatten er blevet historisk væsentlig. Derfor kan du på DenOffentlige.dk/europaeisk-samarbejde finde en selvstændig sektion, der debatterer og formidler fra debatten om Europa og det europæiske samarbejde.

Vores Europasektion skabes i samarbejde med udgiverne på DenOffentlige.

Formand for Europabevægelsen, Stine Bosse, udtaler i den forbindelse:
 
”Vi har ansat Kristine til at være en del af at realisere Europabevægelsens nye mål. I en Europabevægelse med betydelig medlemsfremgang skal Kristine være med til at opretholde en kampagnetilgang til de europæiske spørgsmål, som holder vores ansvarlige politikere til ilden, og som tager borgernes ønske om mere viden, mere oplyst debat og  fakta omkring EU alvorligt - også mellem valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemninger om f.eks. vores deltagelse i Europol”.

Som landssekretær vil Kristine sammen med formanden deltage aktivt i udviklingen af héle Europabevægelsen og sikre, at alle, der har lyst, kan engagere sig, påvirke og bidrage til Europabevægelsens arbejde. Kristine Rishøj Bille tiltræder stillingen som landssekretær d. 1. december 2016.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.