I Danmark er vi rigtig gode til engelsk. Det skyldes mange forhold, men det har bestemt en effekt, at faget allerede er på skemaet i 1. klasse. Til gengæld bliver vi dårligere og dårligere til at forstå vores nordiske broderfolk – medmindre vi taler engelsk sammen. Det er rigtig trist, at vi ikke længere forstår at udnytte det helt unikke forhold, at vi er omgivet af lande, hvor vi taler forskellige sprog, men alligevel kan tale sammen. Det giver en anden dybde, når man kan klare sig på sit modersmål fremfor at skulle skifte over til engelsk. Samtidig er det også med til at gøre vores eget sprog rigere, når vi er opmærksomme på dets slægtskab med de øvrige nordiske sprog.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Som kommunalpolitiker ved jeg godt, at hver gang der er et problem, så må folkeskolen løse det. Det holder naturligvis ikke, så derfor skal man også passe på med at dynge folkeskolen til med nye opgaver med alt fra distruption, LGBT+ og til, hvordan vi får flere til at vælge erhvervsuddannelser. Folkeskolen kan løse meget, men der er selvfølgelig et mætningspunkt for nye opgaver. Ikke desto mindre, så er det oplagt at styrke kendskab og forståelse af de nordiske sprog i danskundervisningen. Det er en minimal indsats, der skal til for, at man kan begå sig i en samtale med nordmænd og svenskere.
Grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige har været en mavepuster til Øresundsregionen, men den manglende evne og ikke mindst vilje til at kunne forstå hinanden på vores modersmål udgør på længere sig en mindst lige så stor udfordring. Det er ganske enkelt at tabe guld på gulvet hvis fremtidige generationer ikke kan forstå de nordiske sprog, men i stedet slår over på engelsk.
