Øresundsregionen burde være en af de fremmeste grænseregioner i EU. Desværre er der ikke særligt meget samarbejde og slet ikke mellem Københavns Kommune og Malmø.
Det er meget symptomatisk, at Københavns Kommune vanen tro chartrer et fly for at flyve folkevalgte og embedsmænd i stort antal til Aalborg for at deltage i KL-topmødet. Bevares, den årlige kommunale fætter-kusine fest er naturligvis ikke at kimse af, og i år er der trods alt et vist politisk indhold i form af strejkevarsler og lockout. Derimod så besøger Borgerrepræsentationen aldrig de svenske kollegaer på den anden side af sundet. Der er ellers mange steder, hvor det er helt oplagt at lære af hinanden og udøve grænseoverskridende samarbejde i praksis.
Der er åbenlyst integrationsudfordringer på begge sider af sundet – i Sverige hedder ghettoen Rosengård, og i København hedder den Tingbjerg, men mange af problemerne er grundlæggende de samme. Når det gælder arbejdsmarked og rekruttering er det ligeledes helt oplagt at stikke hovederne sammen. København oplever indenfor en række sektorer flaskehalse, det er oplagt at svensk arbejdskraft her kommer os til undsætning.
Samarbejdet er stækket af grænsekontrol og høje priser på transport
Egentlig burde Malmø og København ligeså stille blive mere og mere integrerede, men de seneste år er de faktisk gået stik modsat. Den svenske grænsekontrol har lagt det spæde fælles arbejdsmarked i ruiner. Før grænsekontrollen er helt væk, så kommer der ikke for alvor gang i integrationen igen.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Der er brug for meget mere politisk vilje for, at Øresundsregionen for alvor kan blive en succes. Det kræver at både lokalpolitikere på begge sider af sundet vil noget mere, det kræver velvilje og ambitioner fra Christiansborg og Stockholm, og så kræver det, at Øresundsregionen i højere grad bliver sat på dagsordenen i EU. Det kan måske lyde lidt højtflyvende, men det er faktisk jordnære problemer, som forhindrer, at det fulde potentiale bliver udlevet.
Helt konkret er det alt for dyrt at køre over broen i bil eller tage toget. Alt i mens prisen på Storebælt falder den ene gang efter den anden, så fastholdes skyhøje priser på Øresund. En enkelt tur i bil koster 365 kr. Talrige undersøgelser viser, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at sætte prisen ned eller gøre det helt gratis at krydse broen. Det ville for alvor give et boost til integrationen mellem København og Malmø. Hvis ambitioner skal blive til noget, så er det afgørende at flere politikere i København og Sydsverige får øjnene op for muligheder.
Så lad os begynde at tale noget mere sammen, og måske endda bytte en enkelt af de mange KL-rejser til Aalborg ud med en tur til Malmø? Det tror jeg, ville være godt for København og helt sikkert også for vores svenske venner.
