I perioden op til Europa-Kommissionens forslag til EUs syvårsbudget for 2021-2027 var Jeppe Kofoed i Altinget ude med det budskab, at man kunne fjerne landbrugsstøtten og i stedet bruge pengene på investering i ”vækst-, trygheds- og sikkerhedsfremmende initiativer”. Hvis man ser bort fra den ikke helt ligegyldige detalje, at han er ret isoleret med den holdning i den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, har han så en pointe? Det korte svar er: ”Nej”.
Et af EU's store problemer er at sikre opbakning langt væk fra cafeerne i København, Sofia, Berlin, Paris, Warszawa osv. – ude i ”udkants-EU” eller hvad man nu vælger at kalde det, der hvor globaliseringens gevinster ikke altid er lige åbenbare. Her er EU's landbrugspolitik helt central.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Landbrugspolitikken og -støtten skaber tryghed for en indtjening blandt EUs mange landmænd – små og store; højt mod nord, oppe i bjergene osv. Og den skaber vækst i landdistrikterne, fordi landmændene – som de uforbederlige optimister de er – investerer i ny produktion, når de overhovedet har muligheden for det. Dermed medvirker de til at skabe grundlaget for, at der vedbliver at være økonomisk aktivitet i de landdistrikter, der ellers er presset økonomisk, socialt og kulturelt.
Endelig er fødevareproduktion et helt centralt element i enhver sikkerhedspolitik. Vi glemmer det nemt i Danmark, fordi vi altid har været storeksportører af landbrugsfødevarer. Men evnen til at brødføde sig selv er fundamental for alle samfund og hele baggrunden for, at EU overhovedet har en fælles landbrugspolitik. EU's landbrugspolitik blev skabt med baggrund i fødevaremangel, rationeringsmærker osv., der prægede efterkrigstiden, og har været en af de væsentligste forklaringer på, at EU i dag er verdens største eksportør af landbrugs- og fødevarer.
Derfor er det en forkert prioritering, når man lægger op til at skære hårdt i EU's landbrugspolitik – fra 38 til under 30 pct. af det samlede budget – samtidigt med at man lægger op til mange flere miljø- og klimakrav. Og åbner for frihandel med lande som fx Brasilien, der ikke er i nærheden af, at skulle leve op til de krav, som EU's landmænd skal leve op til på alle mulige områder i forhold til miljø, klima, dyrevelfærd etc.
Så: Lad os udvikle EU's fælles landbrugspolitik i stedet for at afvikle den. Det er en af EU's største succeser med at skabe tryghed, vækst og sikkerhed for sine borgere. I hele EU.
