EU's såkaldte 'udenrigschef' Federica Mogherini gør et fornemt arbejde for at tegne en fælles EU-profil til de globale problemer, der opstår som følge af Donald Trump.
Det ser ud som om, at hverken Macron ved at omfavne eller Merkel ved at tale stille og indtrængende har kunnet forklare den amerikanske præsident, at det er vanvid at ødelægge atomaftalen med Iran.
Trumps besættelse med at sprænge Iran-aftalen i luften er en del af et meget mere omfattende problem, som EU bliver nødt til i fællesskab og håndfast at forholde sig til:
Anerkendelsen af den israelske anneksion af Jerusalem har slået ethvert tilløb til anstændig fredsproces med palæstinenserne ihjel.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Mere end en atomaftale på spil
Trump har identificeret USA helt og fuldt med den israelske regerings hårdkogte besættelses- og koloniseringspolitik i Palæstina og velsignet også den seneste nedskydning af ubevæbnede demonstrationer bag grænsehegnet i Gaza. Han bakker op om Netanyahus gennemskuelige forsøg på bruge Iran-truslen som brækjern til at få Iran-aftalen revet itu, selv om FN’s vagthold i IAEA hele tiden bekræfter fuld iransk overholdelse af aftalen.
Trump og Netanyahu står solidarisk med den saudiske hersker, kronprins Mohammed Bin Salman. Denne er lige som de to førstnævnte besat af ønsket om en optrappet konflikt med Iran; han står i spidsen for nogle af de mest massive våbenindkøb i verden, og han har med sin intervention i Yemen hovedansvaret for øjeblikkets mest gigantiske og forfærdende humanitære katastrofe.
Trekløveret Trump, Netanyahu og Mohammed Bin Salman er en overhængende trussel om endnu mere konflikt i den mellemøstlige region.
Der kommer ikke bare det mindste tilløb til fredeliggørelse af regionen med den kurs, der lægges af dette umage og aggressive trekløver.
Europas opgave
Men den fastlåste afghanske konflikt og udviklingen i Irak siden den amerikanske invasion i 2003 burde være tilstrækkeligt bevis for, at der ikke findes holdbare militære løsninger.
Enhver tanke om at angribe det store og folkerige Iran kan kun totalt destabilisere den i forvejen hærgede region.
Europa har et enormt ansvar for igen og igen at påpege dette og kæmpe for balance og mådehold, der kan trække i retning af politiske løsninger:
Der er brug for et helt anderledes balanceret syn på regionens to hovedmodstandere – Iran og Saudi-Arabien - i stedet for bistand til gigantisk oprustning af Saudi-Arabien og Emiraterne - og stiltiende accept af katastrofen i Yemen.
Derfor må alt gøres for – imod alle odds – at holde ideen med atomaftalen med Iran i live hen over Trumps forhåbentlig korte restlevetid i Det Hvide Hus.
Derfor er der brug for meget mere europæisk aktivisme for at skabe bedre balance mellem Israel og det besatte Palæstina, så den svage part ikke bliver totalt svigtet og derfor også yderligere radikaliseret.
Det er EU’s kerneinteresse at Mogherini får meget mere massiv støtte fra medlemslandene for at slå igennem med kravet balance og mådehold.
