Tænketanken Europa har gennem de sidste par år undersøgt danskernes forhold til suverænitetsbegrebet, når det drejer sig om EU. En konklusion er, at danskerne både vil blæse og have mel i munden.
Tænketankens undersøgelse viser nemlig, at der er stort flertal for det indre marked og samhandel. Men at EU skal bestemme - og at EU-domstolen står over henholdsvis Folketinget og Højesteret - det er suverænitetsafgivelse, som man er yderst skeptisk overfor.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Denne vægring mod suverænitetsafgivelse er meget mere udbredt i Danmark end i de fleste andre medlemslande – Visegrad-landene måske undtaget. Det er faktisk et underligt faktum, når man tænker på, at Danmark nok er et af de mest foreningsglade lande i verden. Hvis man for eksempel er medlem af fanklubben for FCK, kan man jo ikke stå på stadion og heppe på modstanderholdet. Medlemskab forpligter altid på en eller anden måde.
Danmark har meget store fordele af medlemskabet af EU, men selvfølgelig er der regler, som skal overholdes af alle. Hvis man skulle forestille sig, at nationale parlamenter havde forrang for EU-retten, ville man kunne frygte en toldmur mellem to medlemslande i retning af Trumps pludselige straftold mod EU og andre lande.
At afgive suverænitet er at dele
Suverænitet er ikke et entydigt begreb, så derfor benyttes udtrykket slet ikke i Grundloven. Grundlovsfædrene fra 1952 ændrede § 20 i loven, fordi man ønskede en beføjelse til at indgå mellemstatslige samarbejder. Det havde man allerede gjort ved at melde Danmark ind i FN, NATO og Europarådet.
Men § 20 bruger ikke ordet suverænitet; den taler om at ”beføjelser, som (…) tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemstatslige myndigheder ...” Det blev dengang opfattet som en fordelagtig mulighed til fremme af mellemstatslig retsorden bl.a. set i lyset af Anden Verdenskrig.
Det er vigtigt at forstå, at suverænitet på EU-området ikke er noget, vi afgiver, det er noget, vi deler, for de andre medlemslande afgiver jo også suverænitet til fællesskabet. Altså: Vi deler suverænitet for at løfte grænseoverskridende opgaver i fællesskab. Derfor er EU først og fremmest til de små medlemslandes fordel. Husk, at Tyskland og Frankrig også har accepteret deling af suverænitet.
Danskerne skal huske dette og blive suveræne medlemmer af EU uden undtagelser.
