Trump som øjenåbner ?

Da Trump tilbød at købe Grønland, fik den danske befolkning på dramatisk vis illustreret vores position i verden.   For det første, at det faktisk er Grønland, der i dag igen af verdens største militærmagt opfattes som den klart vigtigste del af rigsfællesskabet. At Trumps USA meget alvorligt mener, at USA vil have større indflydelse på udviklingen i Grønland. At en militarisering af Arktis er i fuld gang, og at der – i 2019 – faktisk findes en – oveni købet demokratisk valgt – leder, der i fuldt alvor mener, at man kan købe et helt folk.   For os danskere bør det føre til en omfattende diskussion om Danmark, om rigsfællesskabet, om USA’s forhold til Europa og om vores forhold til EU. Og det haster. Allerede i Folketingets åbningstale bør statsministeren tage fat på diskussionen om den ”nye virkelighed” vi befinder os i.   For en del af det, vi nu oplever, er jo absurd, som Mette Frederiksen så rigtigt påpegede. Og noget af det handler om Trump. En anden amerikansk præsident vil jo ikke ligefrem foreslå at købe et folk og et land, men måske i stedet at ”bidrage” til de årlige nødvendige økonomiske overførsler til Grønland. På den ene eller anden måde. Kort sagt. Tankerne om – meget snart – at sikre USA et betydeligt stærkere militær – og måske også økonomisk – tilstedeværelse i Grønland - og derigennem i Rigsfællesskabet, er ikke bare en Trump idé. Det pres vil også komme fra USA’s næste præsidenter.   Set med amerikanske briller er Grønland nemlig helt afgørende som en del af USA’s nationale forsvar efter russisk optrapning i Arktis. Europa er på den anden side ikke længere så interessant. USA har nu i flere år været på vej ud i Stillehavet. Og EU - samarbejdet ses mere som en økonomisk konkurrent, der - i hvert fald når præsidenten hedder Trump - gerne må falde sammen til kun at være nationale småstater.   Det er den nye synlige virkelighed, der kræver klogere svar end de gamle, vi har kendt indtil nu. Nemlig at vi følger USA i tykt og tyndt, når de har overtalt UK (og det plejer at gå let) også selv om andre lande i EU har andre synspunkter – tænk f.eks. på Irak- krigen. Et andet af de gamle svar har været at NATO var tilstrækkeligt for Danmark. Og så har vi jo haft et rodet halvdårligt og ulige forhold til Grønland – og mobbet og brokket os over de årlige bidrag.   UK er ved at sejle bort fra resten af Europa. Alle de andre EU - lande – undtaget Danmark – har startet på at opbygge et militært samarbejde på baggrund af den vurdering , at USA på sigt er på vej bort fra Europa. Og Danmark og Grønland oplevede lige pludselig, at begge parter er små og skal kæmpe for selv at bestemme. Vi kom pludselig i samme båd. For Trumps markering handlede jo næsten mere om , hvordan han opfatter Danmark, end hvordan han opfatter Grønland!   Som små - og når man er under pres - må man afbalancere sin afhængighed. I dag er uafhængighed af andre ikke en reel mulighed. Det er bragesnak.   Og hvordan afbalancer vi så vores afhængighed bedst mulig i den nye situation?   Presset på Grønland viser tydeligt Grønlands behov for en ny balance af afhængighed. Netop for at sikre grønlænderne større indflydelse på deres egen fremtid. Her træder EU frem som en mulighed. Tættere relation til EU vil både kunne fremme den nødvendige selvstændiggørelse af Grønland i forhold til Danmark og samtidig sikre en noget friere position i forhold til USA. Og vi i den sydlige del af kongeriget er i en lignende situation. Rigsfællesskabet bør fornyes på et mere lige grundlag, og vi bør knytte os langt stærkere til hele EU-samarbejdet, herunder det militære samarbejde. (Når UK forlader Unionen vil Danmark være det land, der er fjernest fra kernen i EU!) Samtidig bør vi presse på for, at EU engagerer sig betydeligt mere i Arktis og sammen med os kæmpe for at holde militariseringen af Arktis så langt nede som muligt. En dansk hovedprioritet fra skiftende regeringer de sidste årtier.   Mette Frederiksen kunne jo f.eks. starte den nødvendige diskussion med d. 1. oktober at formulere sig om det fremtidige militære samarbejde i retning af EU’s nye Kommissionsformand Ursula von der Leyen: ” Vi vil forblive transatlantiske og blive mere europæiske”.