Vi har brug for fokus på det indre marked – ikke svækket konkurrence

Bruxelles er vågnet fra sommerferiedvalen og de nye europaparlamentarikere har indtaget deres pladser. Den nye politiske sæson er i gang, der er dog et stort udestående – den nye Kommission. Ursula von der Leyen formåede at samle et flertal i Parlamentet og er dermed udpeget som formand. Den første november træder hendes nye hold til og fremlægger kort derefter deres arbejdsprogram. Det bliver spændende, og der er nok at tage fat på.

Der er mange vigtige emner på dagsordenen, men der er særligt et område, som ikke har fået den opmærksomhed som det fortjener. Services udgør over 70% af EU’s økonomi, men alligevel har der traditionelt set været mere fokus på at fremme handlen med varer end med services. Flere studier har vist, at alene en fuld implementering af EU’s servicedirektiv vil kunne medføre en stigning i EU’s BNP på omkring 2% - det svarer til svimlende ca. 2.917 milliarder danske kroner. Servicedirektivet dækker dog langt fra alle services, og det er derfor meget tydeligt, at det uudnyttede potentiale i det indre marked for services er betydeligt. Dertil kommer, at flere og flere virksomheder i stigende grad udbyder services sammen med deres varer. Barriererne i det indre marked for services er således også et voksende problem for både produktions- og handelsvirksomheder. Det er derfor afgørende at Ursula von der Leyen, lægger kræfter i at barriererne for at udbyde services på tværs af grænserne i EU reduceres.

Som det fremgår ovenfor, er EU og i særdeleshed Danmark i meget høj grad serviceøkonomier. Industrien fylder beskæftigelsesmæssigt omkring 15% i Danmark og står for omtrent 16% af BNP i EU. Det kan derfor undre, at der er så megen fokus på industripolitik, mens serviceområdet ikke er det helt store buzzword i Bruxelles. Tyskland og Frankrig har siden årsskiftet nærmest overløbet hinanden for at komme med mere eller mindre gode ideer til, hvordan Kommissionens nye industripolitik kunne se ud, ingen af dem har dog fremlagt ideer indenfor serviceområdet.

De fransk-tyske industripolitiske ideer om at slække på EU’s konkurrencepolitik og tilføre statsstøtte til udvalgte industrier vil på ingen måde hjælpe serviceerhvervene. Tværtimod, er der en risiko for, at dem de leverer til, kan får lov til at danne monopoler på EU-markedet, og dermed være i en position til at presse underleverandørerne af services og andet.

Vi forstår, at de store relativt industritunge EU-lande føler sig presset af konkurrencen fra særligt Kina, men vi mener ikke, at et statsstøttekapløb mellem EU og Kina er vejen frem. Statsejede og statsstøttede virksomheder fra tredjelande skal selvfølgelig ikke have lov til at dumpe varer eller ydelser ind i EU. Til netop dette formål har EU dog de handelsdefensive instrumenter, og dem skal man benytte hvor det er nødvendigt.

I stedet for at udvælge specifikke industrier og statsstøtte dem bør den kommende Kommission fokusere på at skabe de bedst mulige rammevilkår for alle erhverv i EU. Den absolut bedste måde at gøre det på er at sikre, at det indre marked for varer, services, kapital og arbejdskraft fungerer godt, så europæiske virksomheder kan vokse og blive konkurrencedygtige globalt med EU som deres hjemmemarked. Det er i alt for ringe grad tilfældet i dag, og slet ikke for servicevirksomheder.    

Den nye Kommission bør derfor se grundigt på hele erhvervsstrukturen i EU når de laver arbejdsprogrammet – EU har brug for en ambitiøs indre markedspolitik, ikke statsstøtte og konkurrenceundtagelser til udvalgte industrier.

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige.

Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.

Indlægget er ikke udtryk for Europabevægelsens holdning.